Video : Tipsbladet
Superliga

Horsens vil stikke en kæp i FCM-hjulet

AC Horsens går efter at spolere endnu en gulddrøm, når de mandag møder FC Midtjylland.

Det så ud til at være mesterskabet, der røg, da Brøndby IF smed en 2-0-føring og spillede 2-2 mod AC Horsens, der leverede et sensationelt comeback ved at score to gange i de absolut døende minutter.

Dermed er Brøndby IF nu i en overordentlig svær position, hvor de selv skal vinde over AaB, mens FC Midtjylland skal smide point mod AC Horsens.

FC Midtjylland kan altså næsten smage mesterskabssejrens sødme, men det vil AC Horsens forsøge at salte til.

- Jeg har sagt til spillerne, at vi ikke har noget at fejre, det gør vi først, når vi har slået FC Midtjylland på mandag. Vi ved, at vi kan gøre en forskel. Mine spillere glæder sig. Det lover jeg. Vi kan vinde den fodboldkamp. Det tror jeg, siger cheftræner Bo Henriksen til 3+ ifølge BT Sporten.

De to kampe spilles begge mandag klokken 18.00.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.