Igboun afviser løn-problemer i FC Midtjylland
Superliga

Igboun afviser løn-problemer i FC Midtjylland

Sylvester Igboun kan ikke genkende billedet af, at de afrikanske spillere i FC Midtjylland bliver underbetalt og lader sig diktere i forhold til hvilke agenter, der skal benyttes.

Onsdag bragte BT en historie, der satte fokus på forholdene for de afrikanske spillere i FC Midtjylland. Blandt blev der rette kritik af lønnen, som for de afrikanske spillere skulle ligge under, hvad spillere med lignende niveau og betydning for holdet modtager. 
 
Sylvester Igboun, der er en bærende kraft hos de formentlig kommende mestre kan ikke genkende historien og ser ingen problemer med den løn, han modtager hver måned. 
 
- Jeg tror, jeg får, hvad jeg fortjener, og det er ærlig snak. Selvfølgelig ville jeg gerne tjene flere penge, men hvem vil ikke det? Cristiano Ronaldo tjener mest i fodbold, men han vil da sikkert også gerne tjene endnu mere. Sådan vil det altid være, siger Sylvester Igboun til eb.dk og slår fast, at han føler, klubben har ydet det afrikanske spillere godkendt behandling uden forskelsbehandling. 
 
- FC Midtjylland har gennem årene altid behandlet os fair. Det synes jeg er vigtigt at sige. Jeg ved ikke, hvad de andre i truppen tjener, men jeg er ret sikker på, at vi afrikanske spillere får en god løn, som er passende til vores rolle i truppen og på holdet.
 
Offensiv-profilen afviser også, at FC Midtjylland skulle have dikteret, hvilken agent, han skulle benytte - hvilket også var en del af kritikken, der blev fremsat onsdag.