Video : Tipsbladet
Superliga

Jesper Hansen: Spændende at vi har hægtet os på FCK i toppen

FC Midtjylland-målmand Jesper Hansen ser frem mod en ny, spændende topduel i Superligaen i denne sæson.

FC Midtjylland fik for tiende gang i træk en hjemmesejr, da det blev til en 2-1-sejr over AaB mandag aften. Efter kampens slutfløjt var det en meget tilfreds Jesper Hansen, der kunne fortælle om opgøret.

Det gjorde han i et interview med TV3 Sport.

- Efter en første halvleg, hvor vi har domineret totalt, så skal vi køre videre. Men det formår vi ikke, og så bliver det igen lidt spændende til sidst, og AaB kunne være kommet tættere på. Men det er - undskyld, jeg siger det - fandme ligemeget. Vi har fået de tre point, og det er det vigtigste, siger FCM-målmanden.

For Jesper Hansen er det også rigtig interessant at være en del af topkampen igen i denne sæson, forklarer han.

- Vi har prøvet det før - sidste år - så vi er erfarne i dag, men det er bare spændende at vi hægter os på, lyder det fra Jesper Hansen, som ser frem til at se, hvordan det går runde for runde.

Resultatet betyder da også, at FC Midtjylland holder snor i FCK, som de har tre point op til. Næste opgave for midtjyderne er en udekamp mod AGF.