Video : Tipsbladet
Superliga

Jubler over aftale med FC Midtjylland: Vi har fået flere kvalitetsspillere

Superliga-klubben FC Midtjylland har sendt midtbanespiller Michael Baidoo til Norge og FK Jerv igen.

De har i de seneste år hentet en del spillere ind på lejeaftaler fra FC Midtjylland, og FK Jerv præsenterede tidligere mandag, at midtbanespiller Michael Baidoo også igen er at finde i det norske i 2020.

Tidligere har FK Jerv lejet spillere som Babajide David Akintola og Chuma Anene, og samarbejdet mellem de to klubber har sikret klubben endnu et år med Baidoo, der også var at finde i Jerv i efteråret.

Og den norske klub er glad for samarbejdet, der kaster en god spiller eller to af sig i ny og næ.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

- Vi er vældig glade for samarbejdet med FC Midtjylland, og de muligheder det giver os på spillersiden. Gennem det seneste år har flere kvalitetsspillere taget til FK Jerv, og vi glæder os til at følge Baidoo i året, der kommer, siger klubbens leder Trond Christoffersen.

Også træneren i Jerv er glad for at få Baidoo til klubben.

- Vi er meget glade for at få Baidoo tilbage og ikke mindst have ham til rådighed i opstarten og hele året.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

- Vi ved, hvilke kvaliteter han har, og vi så det til tider sidste år. Nu skal vi arbejde på at få Baidoos kvaliteter frem noget oftere, så han bliver en nøglespiller for os i året, der kommer, siger træner Arne Sandstø.

Michael Baidoo kom til FC Midtjylland som et stort talent i sommeren 2017, men indtil videre har den nu 20-årige midtbanespiller ikke kunnet spille sig ind på midtbanen i den danske klub.

Læs også:FCM-spiller bliver i Norge: Lejeaftalen er forlænget

Læs også:Avis: Esbjerg tæt på Malmö FF-spiller

Læs også:Svensk midtbanespiller meldes på vej til Genoa