Video : Tipsbladet
Superliga

Jung hylder formationsændring: Giver os mere sikkerhed i defensiven

Brøndbys Anthony Jung har fået meget ud af holdets skift fra 4-3-3 til 3-5-2, som sikrer en bedre defensiv struktur, mener han. Samtidig har han fået mere indflydelse på spillet.

I Brøndby er man gået over til 3-5-2, hvor den tyske back Anthony Jung nu er med i det centrale forsvar, og han peger på, at det giver Brøndby en fordel at have skiftet over til den nye formation.

Det fortæller han til Brøndbyfan-mediet 3point.

Læs også:Optakt: Brøndby IF - Lyngby BK

- Formationsændringen har givet os mere sikkerhed i de defensive strukturer. Jeg ved godt, det er et dårligt tidspunkt at snakke om defensive strukturer, når man indkasserer tre mål, men selvom vi gør det, har vi stadig forbedret os meget over de seneste måneder, siger han og fortsætter:

- Vi spiller også en rigtig flot kamp i Odense. Men i dag (mandag red.) laver vi for mange individuelle fejl, og dem skal vi hjem og analysere på, lyder det fra Anthony Jung.

Læs også:Bedst og værst: Fem mål og rødt kort i medrivende brag i Aalborg

Normalt har Jung været på venstrebacken, men efter skiftet fra 4-3-3 til 3-5-2 er han blevet rykket ind i det centrale tremandsforsvar, hvor han placeret mod venstre. Her peger han på, at han kan orientere sig mere centralt, ligesom han har mere indflydelse på opspillet derfra.

Anthony Jung kan til trods for 2-3 nederlaget til AaB se tilbage på en kamp, hvor han for anden kamp i træk kom på scoringslisten, da han gjorde det til 2-2 for Brøndby. Det er et mål, som du kan se øverst i artiklen.

Brøndby og Jung skal i den kommende Superliga-runde møde Lyngby på hjemmebane. Det sker søndag klokken 16.

Læs også:28-årig Brøndby-tysker en af de ældste: Kan ikke gemme mig fra ansvaret

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Krummer i Brøndbys talenter

Læs også:Brøndby slår OB i regnfuld affære