Video : Tipsbladet
Superliga

Kamara scorede sit første mål for Randers: Det føles rigtig godt

Alhaji Kamara stod med en rigtig god følelse efter søndagens sejr over AGF, hvor han scorede sit første mål for Randers.

Alhaji Kamara har haft problemer med skader i indledningen af sæsonen, men angriberen er begyndt at få flere og flere minutter for Randers efter skiftet fra Vendsyssel.

Og søndag scorede han sit første mål for klubben, da han gjorde det til slutresultatet 2-0 sidst i opgøret mod AGF.

Læs også:Tingager til behandling på nøgletidspunkt: Det er typisk

Kamara var efterfølgende rigtig glad for, at han kunne betalte tilbage for den støtte, som klubben har givet ham.

- Det føles godt. Det føles rigtig godt. For min selvtillid, for alting, for denne klub. Jeg har fået støtte fra trænerne og de andre spillere i omklædningsrummet, og det føles bare godt at give noget tilbage til klubben, fortæller han til klubbens Youtube-kanal.

Læs også:AGF-boss erkender: Vi havde ikke kvalitet

Det var samtidig første gang, at Kamara tog del i lokalderbyet mod AGF, og det er kampe, som han selv er rigtig glad for at spille.

- I omklædningsrummet og til træning har alle snakket om kampen, og hvor vigtig den er. Man kan mærke det til træning, og jeg elsker disse kampe.

Randers er på tredjepladsen i Superligaen med 20 point efter 12 spillerunder.

Læs også:Randers tromler videre: Fedt, at det går ud over AGF

Læs også:Randers tryner AGF med femte ligasejr i træk

Læs også:Bedst og værst: Bundu var en skygge af sig selv