Video : Tipsbladet
Superliga

Kudus: Ventetiden har været lang

Mohammed Kudus har ventet længe på at kunne få spilletid hos FC Nordsjælland, men nu står han over for hjemmebanedebut i Superligaen.

Han har længe været omtalt som et stort talent, men Mohammed Kudus har ikke kunne vise prøvelser på det hos FC Nordsjælland, indtil han fyldte 18 år.

Det er han nu, hvilket indtil videre har kastet fire optrædener af sig. Men han mangler stadig at spille foran hjemmepublikum i Superligaen. Den oplevelse kan han endelig få i weekenden mod Vejle BK.

– Det har været en lang ventetid, men nu kan jeg spille kampe, og det er fantastisk. Kampene er med til at gøre mig bedre, og det er så spændende alt sammen lige nu. Det er meget mere intenst end akademifodbold. Voksenfodbold kræver mere power, og man skal hele tiden tænke sig om, siger Kudus til fcn.dk.

- Jeg lærer noget hele tiden. Det gælder om at tænke på kollektivet og holdets bedste og alligevel bidrage med noget individuelt. Det kommer kun ved at spille mange kampe og træne det igen og igen. Det er fantastisk lige nu, og jeg glæder mig til hver eneste kamp. Jeg håber også snart at få scoret mit første mål i Superligaen.

Mohammed Kudus har heller ikke scoret i sine to Europa League-kampe.