Kvist efter 0-5: Skuffelsen har lagt sig
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Kvist efter 0-5: Skuffelsen har lagt sig

FC København-anfører William Kvist er videre efter det skuffende nederlag på 0-5 til Zenit mandag eftermiddag.

William Kvist og FC København fik en lussing af det russiske hold Zenit mandag eftermiddag, hvor klubben tabte med 0-5 i den første kamp på træningslejren i Dubai.

Der er med andre ord plads til forbedring for et hold, som stillede med det, der lignede de bedste 11 fra start.

Defensivt blev der lavet store og dumme fejl, og i angrebet blev mulighederne ikke udnyttet.

Ståle Solbakken var delvis tilfreds med det offensive spil, men det defensive arbejde kræver selvsagt forbedringer.

Anøfrer William Kvist mener dagen derpå, at holdet nu er videre.

- Skuffelsen har lagt sig, og stemningen er fin, men vi er alle klar over, hvad der skal arbejdes med i den kommende tid. Senere i dag har vi et videomøde om kampen i går, hvor trænerstaben gennemgår både noget af det, der gik godt i går, og noget af det, der gik mindre godt. Det var heldigvis "kun" en træningskamp, og det er sådan noget, de skal bruges til, siger William Kvist til klubbens hjemmeside.

FC København har også kampe mod Guangzhou Evergrande, som mandag aften spillede 3-3 mod Brøndby, samt Shakhtar Donetsk den 30. januar.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.