Video : Tipsbladet
Premier League

Manchester United drager til Solskjærs hjemby under pre-season

ESPN skriver, at Manchester United forhandler om en mulig pre-season kamp mod Kristiansund BK denne sommer.

Manchester United kan vende tilbage til Ole Gunnar Solskjærs hjemstavn, Kristiansund, for at spille en pre-season kamp denne sommer.

ESPN skriver nemlig, at The Red Devils i øjeblikket er ved at forhandle en venskabskamp på plads med den lokale storklub, Kristiansund BK.

Manchester United har allerede planlagt pre-season kampe i Australien, Singapore, Kina og Wales, men er åbne for at tilføje endnu en venskabskamp i Norge til programmet.

Falder tingene på plads, kan Ole Gunnar Solskjær dermed vende hjem til byen,  hvor fodboldkarrieren startede. I stedet for at spille for Kristiansund BK, startede nordmanden dog sin seniorkarriere for barndomsklubben Clausenengen, der ikke længere eksisterer.