Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: AaB skriver kontrakt med 21-årig angriber fra Canada

Superliga-klubben AaB tilknytter angiveligt en 21-årig angriber, der har prøvetrænet på det seneste.

De har brugt Kasper Kusk og Patrick Olsen som forreste angriber, men det er nu ikke, fordi nordjyderne AaB mangler angribere. Klubben har eksempelvis Tom van Weert, der scorede to gange senest mod Brøndby - han spiller dog mest ude fra siden - og så har man også U21-landsholdsbobler Søren Tengstedt, der scorede to gange i en reserveholdskamp onsdag.

Men alligevel tilknytter AaB endnu en angriber.

Læs også:FCK-keeper er i storform: En fed følelse

Det er indkast.dk, der skriver, at nordjyderne har fået den 21-årige angriber Aramis Kouzine på kontrakt.

Klubben har haft canadieren til prøvetræning i et par uger, og nu har man så angiveligt valgt at skrive under på en aftale med ham, efter han har vist sig fint frem i det nordjyske. Spilleren bliver ifølge indkast.dk præsenteret senere torsdag på en aftale.

Læs også:AaB-stopper: Der er lang vej til startopstillingen for mig

AaB solgte på sidstedagen af transfervinduet i januar Mikkel Kaufmann, men angriber Kouzine er formentlig ikke i spil til spilletid på førsteholdet lige med det samme.

Spilleren kan skrive under med AaB og skifte til den nordjyske klub nu, fordi han er uden kontrakt, efter han blev ophævet i løbet af efterårssæsonen i Dnipro.

AaBs næste opgave i Superligaen er en udekamp mod FC København på søndag.

Læs også:Mikkel Kaufmann glæder sig til Celtic-brag: Det er utrolig vildt

Læs også:Optakt: Brøndby IF - Lyngby BK

Læs også:Superliga-spørgsmål: Bliver Rezan Corlu påvirket af omstændighederne?