Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Andreas Cornelius i dialog med FC København

FC København er ude efter en ny spidsangriber, og nu forlyder det fra tyrkiske medier, at dialogen er igangsat.

En ny spidsangriber i FC København er højt på dagsordnen.

Mandag skrev BT, at den polske målmager Krzysztof Piątek er øvert på københavnernes ønskeliste. En anden der er højt på ønskelisten særligt hos tilhængerne i FCK er Andreas Cornelius.

Og nu lader det til, at et skifte kan være under opsejling. I hvert fald skriver tyrkiske medier - herunder Sporx - at FC København og Andreas Cornelius' bagland har startet dialogen omkring et samarbejde.

Tyrkiske medier har det med at være hurtige på aftrækkeren, når det kommer til transferhistorier, men det forlyder, at Andreas Cornelius godt kan være på vej videre, inden transfervinduet smækker i.

En afgang af den danske bomber bliver i Tyrkiet yderligere forstærket, da Trabzonspor er tæt på at hente en direkte konkurrent til den danske landsholdsangriber.

Selvsamme Sporx skriver således, at Trabzonspor er tæt på Cédric Bakambu, der til dagligt spiller i Marseille, og har scoret masser af mål for blandt andet Villarreal tidligere i karrieren.

Andreas Cornelius har også været utilfreds med den kritik, som har ramt ham fra særligt klubbens fans efter Trabzonspors exit i Champions League i sidste uge. Det har også fået ham til at overveje sin fremtid i Tyrkiet ifølge Sporx.

29-årige Cornelius fik sit gennembrud i FC København for knap ti år siden, men det efterfølgende skifte til Cardiff blev ikke nogen succes, og så drog han retur til den danske hovedstad.

Siden sidste sommer har han spillet for Trabzonspor, som han vandt det tyrkiske mesterskab med i fjord.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.