Medie: Due ikke tilfreds med kontraktlængde
Illustration
Superliga

Medie: Due ikke tilfreds med kontraktlængde

Det er kontraktlængden og ikke økonomien, der skiller Anders Due og AaB, skriver Nordjyske.

31-årige Anders Due har kontraktudløb i AaB til sommer, og han har stadig ikke styr på fremtiden. Kontraktforhandlingerne med AaB er nemlig brudt sammen.

- Det er da selvfølgelig lidt specielt, når man ikke ved, hvad man skal om to måneder, siger Anders Due til Nordjyske.

Ifølge avisens oplysninger er det ikke økonomien, men derimod selve kontraktlængden, som Due ikke er tilfreds med. AaB vil angiveligt kun tilbyde ham en etårig kontrakt.

- Det er klart, at min karriere ikke er superlang endnu. Så det er vigtigt for mig, at kontrakten kommer til at passe i forhold til, hvor længe jeg føler, jeg kan være med på øverste niveau. Og så er det selvfølgelig vigtigt i forhold til min familie, fortæller AaB-spilleren.

Anders Due har tidligere tørnet ud for Nykøbing Falster Alliancen, FC Nordsjælland og Vitesse.