Video : Tipsbladet
Superliga

Michelsen: Har været godt kørende i lang tid

OB har været godt kørende i lang tid, mener Jakob Michelsen, som også tror på tre point mod Lyngby.

OB formåede i sæsonpremieren at sætte en 2-0-føring mod FCK over styr, og fynboerne er således uden point inden sæsonens anden kamp mod Lyngby.

Oprykkerne kom omvendt godt fra start med en 2-0-sejr over AaB, men Jakob Michelsen er optimistisk inden mandagens opgør.

- Vi har været godt kørende i lang tid. Vi ved godt, at det bliver en tæt affære mod et dygtigt hold, men omvendt har vi i lang tid spillet med stor kvalitet og stor tro på egne evner, fortæller OB-træneren på klubbens Twitter-profil.

- Jeg sagde inden sæsonen, at Lyngby ville blive sæsonens positive overraskelse, men jeg håber ikke, at det bliver alt for positivt, for så betyder det, at vi ikke får tre point på mandag, og det skal vi gerne have.

Opgøret løber af stablen mandag klokken 19.00 på Nature Energy Park.