Video : Tipsbladet
Superliga

Michelsen om bronzekamp: Vi tager en kamp ad gangen

OB har forberedt sig på Nordsjælland-kampen ved at træne på kunstgræs, men ellers er det som enhver anden kamp.

Med to kampe tilbage af Superligasæsonen har OB et enkelt point ned til Esbjerg i kampen om bronzemedaljerne. Søndag kan Jakob Michelsens tropper tage et stort skridt på udebane mod FC Nordsjælland, men fynboerne har grebet forberedelserne an som alle andre kampe.

- Vi har forberedt os på den her kamp, som vi gør med alle andre kampe. Vi tager en kamp ad gangen og har trænet på kunst hele ugen for at prøve at nærme os noget af det underlag, vi skal over at spille på. Det er ikke helt det samme – banen derovre er ekstremt hurtig, siger Michelsen til klubbens hjemmeside.

Det er ifølge OB-træneren et stærkt hold, som de står overfor søndag, og det er altid svært på udebane i Farum, men gæsterne vil gøre alt for at få noget med hjem.

Andetsteds tager Esbjerg imod FC København, og med en OB-sejr samtidig med et Esbjerg-nederlag kan bronzemedaljerne komme i hus allerede søndag.