Video : Tipsbladet
Superliga

Midtbanespillers skifte til Brøndby er kollapset: Bliver i Everton

Beni Baningime kommer ikke til Brøndby IF i denne omgang, meddeler Football Insider.

I sidste uge kunne det engelske medie Football Insider afsløre, at Evertons Beni Baningime var på vej til Brøndby på en lejeaftale, og at den 20-årige midtbanespiller havde meddelt Everton, at han ville til den danske klub.

Men det ser ikke ud til at ske alligevel.

Beni Baningime, der fra DR Congo, ser ud til at blive i Everton som minimum til januar, da det potentielle skifte til Brøndby er kollapset. Det skriver Football Insider.

Det skyldes blandt andet, at der er kommet en lille åbning på midtbanen i Everton, hvor sommerindkøbet Jean-Philippe Gbamin er kommet på skadeslisten og forventes ude i knap to måneder.

Der var ellers også kommet en ledig plads på Brøndbys midtbane, efter at Kasper Fisker i sidste spillerunde pådrog sig en alvorlig skade, som vil holde Fisker ude i knap resten af sæsonen. Brøndby IF må i forvejen klare sig uden Simon Tibbling i store dele af efteråret, mens Hany Mukhtar forlader klubben til vinter.

Beni Baningime står noteret for 12 kampe for Everton.