Video : Tipsbladet
Superliga

Mortensen inden FCM: Vil gøre alt for tre point

AGF-angriberen vil gøre alt for at tage tre point fra de forsvarende mestre, når de kommer på besøg søndag.

Patrick Mortensen skiftede over vinteren norske Sarpsborg ud med AGF, hvor han har været med til at give århusianerne to sejre i forårets to første kamp. Søndag vil han og holdkammeraterne forsøge at tage en tredje sejr, når FCM gæster Ceres Park.

- Jeg glæder mig meget til på søndag – det bliver en god kamp mod en god modstander. Det kunne være sjovt at forstyrre FC Midtjyllands jagt på mesterskabet, og vi vil gøre alt for at få de tre point på søndag, siger angriberen til klubbens egen hjemmeside.

Den 29-årige angriber åbnede sin egen målkonto for AGF med et fremragende langskudsdrøn mod SønderjyskE i den seneste Superligarunde.

AGF og Mortensen tørner sammen med FC Midtjylland klokken 16:00 søndag eftermiddag på Ceres Park i Aarhus.