Video : Tipsbladet
Superliga

N'Doye om udløb: Hvis klubben er tilfreds, må den jo få mig til at forlænge

Dame N'Doyes kontrakt med FC København udløber til sommer. Endnu ved han ikke, om han fortsætter.

Om fire måneder udløber kontrakten mellem Dame N'Doye og FC København. Men spilleren ved ikke, om han fortsætter i mesterklubben, eller om han skal noget andet. Det siger han til BT.

Angriberen rundede 35 år i slutningen af februar, og han har misset præcis lige så mange kampe, som han har spillet, i denne sæson. Derfor er det måske værd at overveje for begge parter, om en forlængelse er det rigtige.

Læs også:Superligaens bedste: Brøndby og FCK side om side

- Der er ikke så meget at sige. Hvis klubben er tilfreds med mit arbejde, så må den jo få mig til at skrive under. Hvis ikke de er glade, så gør det heller ikke noget, siger Dame N'Doye til BT.

Senegaleseren har ifølge eget udsagn ikke diskuteret kontrakt med FCK endnu. Der er også nok at se til for holdet i øjeblikket. I aften spiller det igen, denne gang mod AaB i pokalkvartfinalen.

Læs også:FC København har otte skader til pokalbrag mod AaB

Det bliver dog uden N'Doye, der døjer med en skade. Den holdt ham også ude, da FCK slog selvsamme AaB i Superligaen i søndags. Netop skader har som nævnt plaget den aldrende angriber, der har spillet 19 kampe og misset 19 kampe i denne sæson.

Til gengæld fejler hans bidrag ikke noget, når han spiller. N'Doye har scoret 11 gange i sine 19 kampe i alle turneringer. Senest scorede han i både hjemme- og udekampene mod Celtic og var dermed afgørende for, at FC København gik videre til Europa Leagues ottendedelsfinaler.

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Læs også:Solbakken erkender efter nye skader: Vi er presset på mandskab

Læs også:FCK-forsvarer om brandvarme målscorere: Vi klapper i vores små hænder