Video : Tipsbladet
Superliga

Nikolai Laursen både bitter og glad

Nikolai Laursen kunne glæde sig over at få spilletid for Brøndby IF, men er ærgerlig over nederlaget til Esbjerg fB.

Nikolai Laursen fik sine første spilleminutter før Brøndby IF siden hjemkomsten til dansk fodbold denne sommer, da han blev skiftet ind i går mod Esbjerg fB.

Det gik imidlertid langt fra som håbet, da Brøndby IF tabte til oprykkerne. Selvom det var godt at få tid på banen, var det ikke godt med et nederlag, siger Laursen, der skal vænne sig til Alexander Zornigers presspil.

- Det var utrolig dejligt at spille igen. Men jeg har ikke en god følelse, fordi vi taber. Det må ikke ske. Jeg var glad for at komme ind, men følelsen er ikke god, siger Nikolai Laursen til 3point.dk.

- Det har været noget helt andet. Der er en helt ny spillestil og en ny tilgang til tingene. Det har været super godt, og jeg føler mig hjemme her. Jeg glæder mig bare til at spille mere og vise, hvad jeg kan.

Nikolai Laursen spillede sin fjerde kamp for Brøndby IF efter tre kampe tilbage i 2015.