Video : Tipsbladet
Superliga

Ny SønderjyskE-spiller misser forårsstarten med en skulderskade

Der bliver ikke noget comeback lige med det samme for Søren Frederiksen i SønderjyskE. Han er blevet skadet.

Den tidligere FC København-, AaB- og Viborg-spiller Søren Frederiksen vendte 1. januar hjem til SønderjyskE, som han fik sit gennembrud i, men den alsidige spiller må vente med at få comeback for holdet.

Det er JydskeVestskysten, der skriver, at den nu 28-årige Sønderborg-fødte spiller er blevet skulderskadet og ikke kommer i aktion i resten af klubbens testkampe frem mod forårsåbneren den 11. februar mod FC Nordsjælland. Den Superliga-kamp går han også glip af.

- Han har revet et ledbånd over i skulderen mellem kravebenet og skulderbladet efter faldet i træningskampen. Jeg forventer, at der går cirka en måned, før han igen kan træne med holdet, siger SønderjyskE's fysioterapeut, Carl Hamann, til JydskeVestkysten.

Søren Frederiksen spillede i SønderjyskE fra 2008 til 2010, inden han blev solgt til FC København, hvor det dog aldrig blev til succes. Han var senere videre til andre klubber og har også været i udlandet hos KR Reykjavik. Det var han mellem 2015 og 2016.

Indtil videre har han spillet 138 Superliga-kampe.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.