Video : Tipsbladet
Superliga

OB-træner efter sejr over AC Horsens: Svært at være negativ

Jakob Michelsen var i ganske godt humør efter OB's 3-0-sejr AC Horsens i dag.

OB vandt i formiddags 3-0 over AC Horsens i den afsluttende træningskamp, forud for Superligaens forårssæson, der sparkes i gang i næste weekend. 

Fynboernes træner, Jakob Michelsen, var da også glad for den afslutning på vinteropstarten, som hans mandskab fik i dag.

Læs også:Bo Henriksen efter nederlag til OB: Det var talentløst og ringe

- Jeg er meget tilfreds. Det var et flot punktum for en rigtig god opstart. Vi virkede rigtig, rigtig klar. Det var en kamp på en svær bane, men det er også derfor, vi rigtig gerne ville have en kamp på dansk jord efter vores gode opstart og efter vores mange kampe på kunst og gode græsbaner, er det vigtig at komme hjem på en, efter årstiden, fin bane, men det er lidt noget andet at spille på, sagde Michelsen til klubbens hjemmeside.

- Jeg synes, vi har haft en rigtig god opstart, og jeg synes navnlig vores første halvleg i dag var på et meget, meget højt niveau og mindede rigtig meget om de gode takter, vi viste mod Rubin Kazan.

Læs også:United udelader ny angriber fra træningslejr på grund af coronavirus

OB-træneren lægger ikke skjul på, at han var svært tilfreds med sit holds udtryk mod Horsens.

- Vi giver ikke ret meget væk samtidig med, at vi har god bevægelse på. Vi er dygtige på bolden og skaber mange chancer, og har generelt rigtig god bevægelse på vores hold. Vi får lavet nogle gode mål, så det er svært at være negativ. 

OB møder Brøndby på hjemmebane på næste søndag klokken 18. 

Læs også:Bo Henriksen vil finde plads til trekløver i startopstillingen

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Solbakken efter nederlag til AGF: Kunne være gået begge veje