Video : Tipsbladet
Superliga

Onuachu med specifikt ønske: Vil gerne til Arsenal på et tidspunkt

FCM-angriberen er godt klar over, at han næppe er et emne for Arsenal. Men alligevel drømmer han om at tørne ud for London-klubben en skønne dag.

Med indkøbet af en angriber som Mayron George er der endnu engang sparket gang i spekulationer om et muligt FCM-exit for Paul Onuachu.

Den tårnhøje offensivspiller er senest blevet rygtet til Genk, men måtte han selv vælge en klub, han gerne vil spille for på et tidspunkt i karrieren, så er svaret ikke den belgiske klub.

I stedet skal man til England for at finde svaret.

- Arsenal. Den måde, de spiller på, er lige den slags fodbold, jeg kan lide at se – og derfor kunne jeg godt tænke mig at spille for Arsenal på et tidspunkt, siger FCM-spilleren til Politiken.

I interviewet understreger han, at han formentlig først skal til en anden klub, før Arsenal potentielt kunne blive interesseret. Han tror på, at drømmen godt kan lade sig gøre.

Men i første omgang kan formentlig nigerianeren altså se frem til en Superliga-premiere mod AGF. Paul Onuachu er blandt de 20 spillere, der i aften kan få spilletid på MCH Arena. Inden kampstart skærer Jess Thorup truppen ned på 18 mand.