Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: AGF - Hobro IK

AGF og Hobro tabte begge i den seneste runde, men nu gælder det den direkte duel om førstepladsen i gruppe 1.

Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: Ceres Park, Aarhus
Slutspil: Gruppespil – pulje 1
Dommer: Anders Poulsen
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #agfhob #sldk

Holdnyt:
AGF:
Det blev mest af en en rodebutik på en uduelig bane, da AGF fik brudt stimen af sejre på udebane mod FC Helsingør, der vandt med 1-0. Når det så er sagt, skal det understreges, at AGF flere gange var tæt på scoring efter pausen, hvor der blev rettet op fejlene fra de første 45 minutter. 

Selv om livet i ligaen er reddet har træner David Nielsen slået fast, at han ikke kommer til at eksperimentere synderligt i sidste kampe i gruppespillet, når det kommer til taktik og opstilling. Og samlet set er meget jo netop også gået godt for AGF, så hvorfor ændrer på noget der har kastet godt med point af sig?

I Helsingør var AGF uden Mustafa Amini og Martin Spelmann, der begge døjede med småskader. De er tilbage i kamptruppen denne gang. Også Jesper Juelsgård, som har siddet ude de seneste tre runder, er tilbage.

Det efterlader Frederik Møller som eneste ukampdygtige AGF'er.

Hobro IK:
Hobro leverede en noget flad indsats torsdag, da Silkeborg vandt med 2-0. I perioder lignede det et hold, der ikke rigtigt havde den sædvanlige gnist, hvilket der kan være flere årsager til, selv om den mest oplagte naturligvis er, at holdet er reddet i ligaen.

Indstillingen vil formentlig få et hak i den rigtige retning mandag, for dels er kulissen lidt større i Aarhus og dels er vi en kamp nærmere de playoff-kampe, hvor det gælder retten til at udfordre et hold i mesterskabs-slutspillet om Europa League-kvalifikationen. 

Jonas Brix Damborg er ude med karantæne, men til gengæld er Martin Mikkelsen tilbage efter en tur ude med netop karantæne. Nicholas Gotfredsen sidder fortsat ude med skade.

Karantæne:
AGF: Ingen
Hobro IK: Jonas Brix Damborg

Bud på startopstillinger:
AGF (4-4-2): Jovanovic – Mikanovic, Kanstrup, Backman, Højer – Stage, Amini, Pedersen, Bundu – Sana, Pusic

Hobro IK (3-5-2): Rask - Bøge, Minor, Amankwah, – Putros, Mikkelsen, Hammershøy-Mistrati, Babayan, Kopplin - Kirkevold, Domoraud.

Profilen:
Daniel A. Pedersen har virkelig fundet sig til rette under David Nielsen og er et af de helt sikre kort i startopstillingen. Den hårdt-arbejdende midtbane-spiller har specielt sammen med Mustafa Amini fundet et fremragende samarbejde på den centrale midtbane, hvor de to slås bravt og både er med til at nedbryde modstanderne og sætte gang i AGF-offensiven. Daniel A. Pedersen er ikke set meget bedre i en AGF-trøje end netop nu, og han står med gode kort på hånden i forhandlingerne om en forlængelse af den kontrakt, der udløber til efter sæsonen. 

Vidste du, at..:
AGF har vundet samtlige tre opgør mod Hobro IK i denne sæson - med en samlet målscore på 6-1. Tobias Sana har scoret de fire af AGF's mål i kampene.

Dom:
AGF har krammet på Hobro IK i denne sæson, og selv om kampen ikke har den voldsomme betydning, er der ingen tvivl om, at hjemmeholdet meget gerne vil rejse sig oven på nederlaget i Helsingør og give hjemme-fansene en ny sejr i en sæson, hvor det ikke har været vanen. 

Hvis banens tilstand er i bedring vil det betyde, at AGF har de bedste muligheder i forhold til igen at udnytte dygtige teknikere som Sana og Bundus gode ryk og kvaliteter, og med en Martin Pusic, der har fået hul på bylden, ser det lovende ud. 

Hobro vil slås for sagen og skal også nok komme frem til muligheder, men hjemmeholdet trækker det længste strå og vinder 2-0.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.