Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Brøndby IF - Randers FC

Brøndby IF har den sjældne fornøjelse at være mandagskamp i Superligaen, når holdet møder bundproppen Randers FC på hjemmebane.

Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: Brøndby Stadion
Dommer: Jens Maae
På TV: TV3+
Hashtag: #bifrfc #sldk

Få en bonus på 1.000 kroner hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:
Brøndby IF:
Det var bestemt ikke sæsonens mest overbevisende præstation, Brøndby IF diskede op med mod FC Helsingør i seneste runde, og Teemu Pukkis sejrsmål var endnu grimmere, men det blev altså til tre blå-gule point mod oprykkeren, og dermed bevarer Alexander Zornigers mandskab placeringen i toppen.

Brøndby IF fik samtidig bevist, at sejren på udebane mod Hobro IK tidligere på sæsonen ikke var en enlig svale, og at der ikke er noget udebanekompleks på trapperne på den københavnske Vestegn.

Brøndby IF forlængede i midtugen kontrakten med Svenn Crone, og han kommer helt sikkert til at starte inde i mandagens opgør mod Randers FC. På det seneste har Anthony Jung været Alexander Zornigers foretrukne venstre back, men han afsoner karantæne efter sin udvisning mod FC Helsingør.

Alexander Zorniger har en fuldstændig skadesfri trup til disposition forud for kampen, hvor holdet kan lægge sig op på førstepladsen i Superligaen med en sejr.

Hvis du tror, Brøndby vinder både første- og anden halvleg mod Randers FC, kan du få odds 1.91 hos bwin - klik her

Randers FC:
Det går sjældent ens vej, når man er bundhold, og det gjorde det så sandelig heller ikke for Randers FC i det seneste Superliga-opgør mod AaB. Kronjyderne var det bedste mandskab, men lukkede et dumt mål ind, og så var det kun med nød og næppe, at Erik Marxen sikrede et point. 

I fodbold kan fortjent og ufortjent som bekendt ikke aflæses i tabellen, og derfor er Randers FC fortsat på sidstepladsen. Det skal dog i retfærdighedens navn siges, at det overordnet har set positivt ud efter Ricardo Moniz' indtog i klubben.

Den første sejr under den nye træner kom i torsdagens pokalkamp mod Holbæk, og nu handler det om at få det omsat til tre point i Superligaen. Det har kronjyderne fortsat blot gjort en enkelt gang i sæsonen.

Skadeslisten i Randers FC tæller kun Brandur Hendriksson, efter Johnny Thomsen er vendt tilbage efter én kamps fravær, mens Mads Agesen afsoner endnu en karantænedag. Andreas Bruhn er valgt fra til truppen.

Karantæner:
Brøndby IF: Anthony Jung
Randers FC: Mads Agesen

Bud på startopstillinger:
Brøndby IF (4-3-1-2): Rønnow - Larsson, Arajuuri, Röcker, Crone - Nørgaard, Fisker, Tibbling - Mukhtar - Kliment, Pukki

Randers FC (4-3-3): Halldorsson - Bager, Kauko, Enghardt, Marxen - Kitchen, Lauenborg, Rodic - Lobjanidze, Pourié, Djurdjic

Profilen:
Teemu Pukki scorede som tidligere nævnt det afgørende mål for Brøndby IF i sejren over FC Helsingør, og det skal blive spændende at se, om finnen nu går mod bedre tider. Selv om han scorede mod Helsingør, var præstationen bestemt ikke god, og Teemu Pukki er stadig langtfra den samme spiller, som han var i sidste sæson. 

Vidste du, at..:
Senest, Brøndby IF havde en mandagskamp i Superligaen, som vel at mærke ikke faldt sammen med en helligdag i påsken, var den 23. maj 2016, hvor Viborg FF gæstede Brøndby Stadion. Det opgør endte med en overraskende udesejr på 1-0.

Dom:
Den ligger helt indiskutabelt til Brøndby IF, men man må ikke glemme, at Randers FC tidligere på sæsonen har taget point fra de blå-gule, og Alexander Zornigers udvalgte var bestemt ikke prangende i 0-0-kampen i Randers.

Så der skal nok blive ydet Brøndby værdig modstand i mandagskampen, men de tre point bliver på Vestegnen. Brøndby vinder 2-0 over Randers FC. 

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: