Video : Tipsbladet
Superliga

Patrick Olsen kan få debut for AaB mod Lyngby

Nyindkøbte Patrick Olsen er med i AaBs trup mod Lyngby til de to holds første kamp i Superliga-sæsonen.

AaB indleder søndag eftermiddag den nye Superliga-sæson, når de besøger oprykkerne fra Lyngby på udebane. AaB fik en skuffende afslutning på sidste sæson, hvor de vaklede i nedrykningsspillet, så det er et revanchelystent AaB-manskab, der drager til Lyngby. 

AaB har i sommerpausen hentet Patrick Olsen til den centrale midtbane, og kan få debut i søndagens kamp mod Lyngby. Han er nemlig udtaget til opgøret. Det samme er Oliver Abildgaard, der har været rygtet i flere udenlandske klubbers søgelys. 

Nordjyderne har samtidig proklameret, at de vil satse mere på unge spillere, og derfor oplyser de, at 13 af de 19 udtagne spillere til Lyngby-kampen har spillet ungdomsfodbold i klubben. 

Kampen fløjtes i gang klokken 14.00 søndag, og her er den trup, Jacob Friis har udtaget:

1 Jacob Rinne
2 Patrick Kristensen
3 Jakob Ahlmann
4 Jakob Blåbjerg
5 Jores Okor
6 Kristoffer Pallesen
7 Oliver Abildgaard
9 Tom van Weert
10 Lucas Andersen
15 Lukas Klitten
16 Magnus Christensen
17 Kasper Kusk
18 Rasmus Thellufsen
21 Patrick Olsen
22 Andreas Hansen
24 Mathias Ross
25 Frederik Børsting
26 Robert Kakeeto
29 Mikkel Kaufmann.