Torsdag var en travl dag i AaB, hvor der var gang i svingdøren. Klubben solgte rutinerede Rasmus Thelander til græske Panathinaikos, og valgte kort efter at sikre forsvaret. Her blev kontrakten forlænget med unge Kasper Pedersen, der nu er på kontrakt med nordjyderne frem til 2019.
Et faktum der glæder Pedersen, der leverede flere gode præsentationer i den forgangne sæson. Han håber samtidig på, at chancen nu kan gribes for at tage det næste skridt:
- Selvfølgelig har jeg da nu en ambition om, at jeg skal være stamspiller på et tidspunkt. Men nu må vi se, hvad der sker. Der er kommet nye øjne på os, og han skal også have en chance for at vurdere os en for en. Og så skal jeg jo også lige blive helt klar, så jeg kan bevise mit værd på træningsbanen, udtaler Pedersen.
Flere spillere jagter chancen i AaB, hvor man har fået ny cheftræner i skikkelse af Lars Søndergaard.