Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-angriber om presset økonomi: Vil gerne hjælpe klubben

Emil Riis vil hjælpe Randers FC og klubbens pressede økonomi ved at vinde gruppespillets pulje 2.

Randers FC havde noget at revanchere efter en skidt periode med tre nederlag i træk, og det fik man så sandelig gjort mod Hobro IK.

Lokalrivalerne blev sendt hjem med et 4-0-nederlag i bagagen, og Emil Riis var da også godt tilfreds med værternes indsats.

- Vi kommer ud til kampen og har en rigtig træls følelse efter de sidste par kampe, hvor vi ikke havde fået det resultat, vi gerne ville have, men alle mand er der i dag (i går, red.), og alle mand kæmper for det.

Læs også:Bedst og værst: Randers FC spiller Hobro ud af banen

- Så kommer vi foran, og derefter er det jo fodbold til et mål. Det er os, der angriber, og det er Hobro, der forsvarer, siger han til klubbens hjemmeside.

Angriberen var selv manden bag to af hjemmeholdets scoringer.

- Det er stolpe ind for mig lige nu. Det er skønt. Jeg har selvtilliden med mig, jeg har lavet fire mål på tre kampe, og jeg trækker et rødt kort. Så ja, lige nu går det rigtig godt for mig.

Læs også:Peter Sørensen: Der var så meget lort i denne kamp

Riis konstaterer, at det nu er førstepladsen i gruppen, man går efter - særligt for at hjælpe klubbens økonomi.

- Det er det selvfølgelig. Nu er vi jo gået ned i løn, så hvis vi vinder gruppen, får vi en million til klubben, og det vil vi rigtig gerne hjælpe med. Det vil vi ikke være kede af.

- Så vi skal gøre alt for at vinde den her pulje, og uanset hvad kommer der nogle kampe bagefter, så vi kan ikke ligge på den lade side. Det gælder om at give den maks gas, så vi er klar til de kampe.

Randers FC skal lørdag eftermiddag en tur til Horsens.

Læs også:Randers-træner: En helstøbt indsats

Læs også:Randers går benhårdt efter puljesejr foran Horsens

Læs også:Utilfreds Bo Henriksen: Ikke engang FCK har så tæt et program