Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-træner: En helstøbt indsats

Thomas Thomasberg og Randers FC kan juble over at overleve i 3F Superligaen i denne sæson efter tirsdagens storsejr over Hobro.

Tirsdag aften sikrede Thomas Thomasberg og Randers FC sig overlevelsen i 3F Superligaen med en sejr på 4-0 over Hobro, og cheftræneren var ganske tilfreds med præstationen.

Det siger han til TV3 Sport efter kampen.

- Det var en helstøbt indsats, som blev krydret med nogle gode mål. Så fik vi selvfølgelig også dem (Hobro, red.) til at lave nogle fejl, der fik betydning for kampen, lyder det fra Thomasberg.

Læs også:Peter Sørensen: Der var så meget lort i denne kamp

Randers dominerede i store dele af kampen, og allerede fra start var Marvin Egho tæt på at bringe hjemmeholdet foran.

Der skulle dog gå en halv time før Thomasbergs tropper fik hul på målbylden, og inden da var Thomasberg ved at blive bekymret.

- Jeg synes, det lå i luften, at vi skulle have det første mål. Jeg nåede at blive lidt bekymret undervejs, da vi ikke fik udbytte af anstrengelserne. Heldigvis fik vi vores fortjeneste i dag.

Med sejren er Randers på førstepladsen i nedrykningsgruppe 2 med 14 point ned til Hobro på tredjepladsen, og med fire spillerunder tilbage har klubben dermed sikret sig en plads i 3F Superligaen i næste sæson.

Lørdag skal Randers på besøg hos AC Horsens i den 29. spillerunde af 3F Superligaen, og kampen fløjtes i gang klokken 13.00 på CASA Arena.

Læs også:Hobro-stopper: Håbløst og ringeste fejl i karrieren

Læs også:Bedst og værst: Randers FC spiller Hobro ud af banen

Læs også:Superliga powerranking: FCM og FCN presser FCK og Brøndby i bund

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet