Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-duo er blevet klar til første playoffkamp mod AaB

Johnny Thomsen og Viktor Lundberg var tvivlsomme til Randers FC's kamp mod AaB, men er begge blevet klar til kamptruppen.

Da Randers FC rundede gruppespillet af med at tabe 2-1 til AC Horsens, var det uden Johnny Thomsen og Viktor Lundberg. Begge plejede småskader, men dem er de kommet sig over.

Randers-duoen er således begge udtaget til holdets opgør mod AaB - det første af to playoffkampe. Den samlede vinder har stadig muligheden for at komme i Europa League-kvalifikationen, mens taberens sæson er slut.

Derudover er Mads Agesen også tilbage fra karantæne, mens Mayron George, Marcus Mølvadgaard og Brandur Hendriksson som ventet alle er for skadet til at blive udtaget til kamptruppen. 

Der er kickoff fredag klokken 20 på Aalborg Portland Park. Hele Randers-truppen ser ud som følger.

1. Hannes Halldórsson (GK)
2. Kasper Enghardt
4. Johnny Thomsen
5. Mads Agesen
6. Joni Kauko
7. Andreas Bruhn
10. Marvin Pourié
11. Erik Marxen
13. Mads Fenger
16. Kasper Fisker
19. Mikkel Kallesøe
20. Joel Allansson
21. Alexander Fischer
22. Frederik Due 
23. Viktor Lundberg
24. Jonas Bager
28. Nikola Djurdjic
38. Nicolai Poulsen