Video : Tipsbladet
Superliga

Randers' nye chef forlod trygt job: Hvem kan sige nej til en Superliga-klub?

Han havde tilbragt 14 år i den lokale biograf, hvor det går godt, men Morten Arnesen valgte det sikre fra og blev i stedet kommerciel chef i Randers FC.

For nylig stod Morten Arnesen i et dilemma, som mange dankere formentlig kan relatere til. Skulle han vælge at blive i det job, han har haft i en årrække, og hvor det går godt? Eller skulle har tage en chance og skifte spor?

Arnesen har stået i spidsen for Nordisk Film Biografer siden 2003, men fra 1. februar bliver han kommerciel chef i Randers FC. Han går altså fra det ene job i oplevelsesindustrien til det andet, så et komplet brancheskifte er der ikke tale om, men der er trods alt forskel på en biograf og en fodboldklub.

Da Randers FC præsenterede hans ansættelse, kaldte Arnesen sin nye tjans et drømmejob, og noget tyder på, at netop det, at han skal arbejde med fodbold, har trukket i ham.

- Nordisk Film Biograferne i Randers bliver i dag drevet af så kompetente medarbejdere, at jeg i et stykke tid har beskæftiget mig med alle mulige andre ting i byen. Derfor var jeg allerede i gang med at overveje, hvad jeg nu skulle finde på, da Randers FC henvendte sig med tilbuddet om at blive klubbens nye kommercielle chef. Og hvem kan sige nej til en superliga-klub?, spørger Morten Arnesen retorisk i Randers Amtsavis.

Den nye kommercielle chefs fornemste opgave bliver at få lokket kronjyderne på BioNutria Park. Det fortalte Randers FC's administrerende direktør, Michael Gravgaard, i går.

- Morten er i biografen lykkedes med at få folk til at bruge deres tid der. Det vil også blive hans opgave i Randers FC. At få folk til at være en del af Randers FC og komme til kampene på BioNutria Park Randers. Som kommerciel chef skal han arbejde med at gøre det endnu mere værdifuldt for byen at have Randers FC og omvendt. Vi skal have gjort det mere interessant at følge med i Randers FC og være en del af fællesskabet, som der er omkring klubben, sagde Gravgaard.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.