Salzburg gør plads til Ankersen
Illustration
Superliga

Salzburg gør plads til Ankersen

Red Bull Salzburgs højre back Florian Klein skifter til VfB Stuttgart, og der er dermed gjort plads til Peter Ankersen, når han tiltræder 1. juli.

Allerede i januar slog Red Bull Salzburg klørene i Peter Ankersen, der 1. juli skifter til de østrigske mestre fra Esbjerg. I dag er det så kommet frem, hvad Ankersens forgænger på pladsen som højre back skal.

VfB Stuttgart har netop bekendtgjort, at de henter Florian Klein i Red Bull Salzburg på en fri transfer. Her har den østrigske landsholdsspiller fået en kontrakt, der løber til sommeren 2017.

- Den tyske Bundesliga hører til de bedste ligaer i Verden. Jeg glæder mig over, at jeg i den kommende sæson kan vise, hvad jeg kan i så betydningsfuld og traditionsrig en klub som VfB Stuttgart, siger Florian Klein til VfB Stuttgarts hjemmeside.

Dermed er der altså gjort plads til Peter Ankersen, der skal kæmpe med den, i øjeblikket skadede, 30-årige schweizer Christian Schwegler om en plads på holdet i den kommende sæson.