Video : Tipsbladet
Superliga

Schweizisk forsvarsspiller på prøve i OB: Spiller mod Holstein Kiel

Den 21-årige forsvarsspiller Brandon Onkony træner torsdag med i Superliga-klubben OB.

Han har allerede trænet med i Hobro IK og spillede forleden også 70 minutter, da Hobro mødte AaB i en træningskamp, og nu træner den 21-årige forsvarsspiller Brandon Onkony så med i OB. 

Onkony spiller til dagligt for MLS-klubben Toronto FC, men har takket nej til en ny kontrakt med klubben for at prøve lykken i dansk fodbold. Det fortæller spillerens danske agent Thomas Jørgensen til fanmediet OBstruktion.dk.

Schweiziske Brandon Onkony spiller primært i midterforsvaret, men kan også begå sig på backpositionerne. 

Den unge forsvarsspiller forventes at få minimum en halvleg for OB, når de fredag møder tyske Holstein Kiel i årets anden testkamp.