Skarpe krav til Brøndby: Spillersalg for 17 millioner kroner og i top 3 ved nytår
Foto: Lars Poulsen / Polfoto
Superliga

Skarpe krav til Brøndby: Spillersalg for 17 millioner kroner og i top 3 ved nytår

Brøndbys sportsdirektør Troels Bech skal skabe 17 millioner kroner i indtjening i det kommende transfervindue og holdet skal præstere stærk i efteråret 2016.

Brøndby ser langsigtet med klubbens nye strategi, men der er ikke slækket på store sportslige krav her og nu.

I indeværende sæson har det hele tiden været  målsætningen, at holdet skal slutte i top 3, men det krav går igen i forhold til den første halvsæson af den nye sæson, hvor ligaen bliver udvidet til 14 hold. 

 
Det afslører direktør Jesper Jørgensen på dagens generalforsamling med henvisning til årsrapporten 2015:
 
- For 2016 er forventningen til årets resultat et underskud på mellem 15 og 25 millioner kroner, men dertil er der en række punkter, der skal opfyldes. Vi skal slutte i top 3 i indeværende sæson, og vi skal igen ligge i top 3 med udgangen af 2016. 
 
- Og så skal skabes indtægter på mindst 17 millioner kroner i det kommende transfervindue, lyder det fra direktør Jesper Jørgensen. 
 
Brøndby har i Riza Durmisi et oplagt salgsobjekt, og landsholdsspilleren har da heller ikke lagt skjul på, at det kommende transfervindue er ganske interessant for hans videre karriere. 
 
Om et salg af venstre backen i så fald vil kunne indbringe et millionbeløb i den krævede størrelsesordning, eller om Brøndby skal hente flere penge ved spillersalg må tiden vise. 
 
​