Video : Tipsbladet
Superliga

Sløje Silkeborg IF tangerer deprimerende klubrekord

Silkeborg IF's ringe pointhøst er blandt de dårligste i hele Superliga-historien efter 23 spillerunder. Se oversigten her.

Silkeborg IF spræller fortsat i Superligaens bund og klamrer sig til håbet om overlevelse. Men det kommer til at kræve mere end bare blod, sved og tårer at klare den efterhånden ganske voldsomme opgave. 

Bundholdet har hentet uafgjort i de to seneste spillerunder i Superligaen, men det ændrer ikke på, at det nuværende Silkeborg-hold er at finde på en trist, trist top 10 over de hold, der har præsteret færrest point efter 23 spillerunder i en Superliga-sæson.

Bare 12 point er det blevet til i sæsonens 23 kampe, hvilket efterlader Kent Nielsens hold med et ringe pointsnit, der kun når op på 0,52 point pr kamp. 

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Silkeborg IF tangerer dermed sin egen triste klubrekord, der er sket to gange tidligere i historien - nemlig at stå på lidet flatterende 12 point efter de 23 første spillerunder af en sæson. 

Ens for de to tidligere tilfælde er, at Silkeborg endte som nedrykker i sæsonerne. 

I sæsonen 2014/15, der var før slutspillet blev indført, sluttede Silkeborg IF på katastrofale 14 point efter 33 spillerunder, mens man i 2006/07-sæsonen også sluttede sidst - dog med 22 point efter de 33 spillerunder. 

Læs også:Brøndby lider hårdt på tv: Seerne blev væk fra weekendens kamp

Her er tabellen over færrest point efter 23 spillerunder i Superliga-historien:







V-U-T MÅL POINT POINSNIT SÆSON
10 Silkeborg IF 2-6-15 19-36 12 0,52 2014/15
9 Silkeborg IF 2-6-15 27-50 12 0,52 2019/20
8 Silkeborg IF 3-3-17 23-47 12 0,52 2006/07
7 Vejle BK 2-5-16 23-53 11 0,48 2006/07
6 Lyngby BK 2-5-16 21-52 11 0,48 2007/08
5 HB Køge 2-5-16 20-54 11 0,48 2009/10
4 AB 3-2-18 18-53 11 0,48 2003/04
3 Hobro IK 2-5-16 16-51 11 0,48 2015/16
2 B 93 2-3-18 14-55 9 0,39 1998/99
1 Haderslev FK 1-5-17 22-63 8 0,35 2000/01

Læs også:Otte kampe uden sejr: OB-chef freder Jacob Michelsen

Læs også:FC Midtjylland smadrer FC Københavns rekorder

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Mørke skyer over Odense

Læs også:Uforstående SIF-keeper om OB-straffe: Troede, at der var frispark til mig