Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE-angriber efter debut: Der skal nok komme mere

Det ser lovende ud i SønderjyskE, mener Anders K. Jacobsen, der fik debut for sønderjyderne søndag.

SønderjyskE kunne ikke have fået en bedre start på forårssæsonen i Superligaen, end de fik søndag eftermiddag. Søndejryderne løb således med tre vigtige point efter en 3-1-sejr over Hobro IK.

En af kampens store profiler var Anders K. Jacobsen, der debuterede i SønderjyskE-trøjen med en scoring og en stærk præstation. Men på trods af en rolle som målscorer, var Anders K. Jacobsen ikke helt tilfreds efter sin debut.

Læs også:Debutant imponerer med mål og assist i stensikker SønderjyskE-sejr

- Jeg er aldrig helt tilfreds, og det er jeg heller ikke nu. Men vi fik tre point og vandt en sikker sejr, og jeg var, hvor jeg skulle være. Men selvfølgelig ikke helt tilfreds, siger Anders K. Jacobsen til Eurosport 2 efter kampen.

Angriberen synes dog, at det generelt ser lovende ud i SønderjyskE.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da SønderjyskE tog imod Hobro IK

- Nu har jeg været her i kort tid, men jeg synes, at vi er farlige og har mange gode løbere. Og vi har skabt utrolig meget i alle de kampe, jeg har været med i, så det tegner godt, og der skal nok komme mere, siger han.

Sejren betyder, at SønderjyskE øger forspringet ned til netop Hobro IK i Superligaen. SønderjyskE er aktuelt nummer 10 og har otte point ned til Hobro, der er nummer 12.

Læs også:Bedst og værst: Drømmedebut og klassemål i SønderjyskE-sejr

Læs også:FC Nordsjælland glæder sig over forårsprogram: Det giver os en fordel

Læs også:Avis: Esbjerg-angriber tæt på skifte til storklub