Video : Tipsbladet
Superliga

Sønderjyske-træner inden OB-test: Vi arbejder med kompaktheden

Sønderjyske tester fredag formen mod OB, og sønderjydernes træner, Glen Riddersholm, vil se arbejdet fra træningen bære frugt på banen.

Glen Riddersholm blev Sønderjyske-træner til forårssæsonen i Superligaen, og det var med blandet succes. Han startede med en række nederlag, og det lykkedes ikke at komme i mesterskabsspillet. Han formåede dog sikkert at holde Sønderjyske i rækken. 

Nu er Glen Riddersholm så i gang med sin første sommeropstart i klubben, og i transfervinduet har man allerede forstærket sig markant med blandt andet Patrick Banggaard, Rilwan Hassan og Mads Albæk. Fredag eftermiddag venter OB i en testkamp, og Riddersholm vil se forbedringer på banen. 

- Vi arbejder meget med vores defensiv struktur, vores kompakthed og forskellige preslinjer. Det har set rigtigt fint ud i denne uge til træning, så det bliver nogle af det største fokuspunkter i kampen mod OB. Det er er vigtigere end selve resultatet.

- Det er vigtigt, at vi kan få noget overførelsesværdi fra træningsbanen og det defensive tema, vi har kørt, over i kampen, siger Glen Ridderholm til JydskeVestkysten

Kampen er Sønderjyske tredje testkamp. I sidste uge tabte de således 2-1 til svenske Malmö, inden de fik en 2-0 sejr over det nyslåede 1.divisionshold Kolding.