Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere Randers-spiller hylder Moniz

Joni Kauko kalder Ricardo Moniz for den bedste træner, han havde i Randers FC.

En mildest talt turbulent sæson havde Randers FC sidste år, hvor man skiftede træner hele to gange.

Først var det Olafur Kristjansson, der stod i spidsen for kronjyderne, og dernæst blev Ricardo Moniz sat i det røde sæde.

Her opstod for alvor dramatik i Randers FC, for det var tydeligt, at Moniz, spillere og klubben ikke harmonerede, hvor særligt den hollandske træners konfrontatoriske stil ikke var velset.

Derfor tog Rasmus Bertelsen over og fik sikret Randers FC overlevelse i Superligaen.

Under hele den periode var Joni Kauko, der nu er skiftet til Esbjerg fB, en del af holdet, og han forklarer nu, at han faktisk bedst kunne lide Ricardo Moniz.

- Ricardo Moniz var lige præcis den type træner, jeg gerne vil have. Han var lidt skør, men han lagde hele sit hjerte i det og gav alt. hvad han havde. Han passede ikke rigtig ind i forhold til klubben og den trup, vi havde, men jeg lærte rigtig meget af ham. Han sagde tingene ligeud, og man kunne godt mærke, at han havde været i tysk fodbold, hvor man gør det på den måde. Det oplevede jeg også selv i min tid i Tyskland, siger Joni Kauko til Amtsavisen.

Joni Kauko og Esbjerg fB skal senere i dag møde Randers FC.