• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Tidligere Superliga-spiller glemte sin position: Jeg var så fucking træt

Tidligere Superliga-spiller glemte sin position: Jeg var så fucking træt
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Gunnar Heidar Thorvaldssons ophold i Esbjerg fB var en katastrofe og kørte af sporet helt fra begyndelsen. Måske var det gået anderledes med en bedre start, for danske klubber forsømmer for ofte at sørge for, at deres dyre udenlandske spillere falder til.

Af Anders Dehn

Gunnar Heidar Thorvaldsson var lige kommet på banen. Den islandske angriber havde haft det svært siden sit skifte til Esbjerg fB, så han var opsat på at vise sig frem fra sin bedste side. Et hjørnespark. Fedt, det kunne man måske score på. Men hvor var det lige, han skulle placere sig?

Thorvaldsson havde formentlig ikke sovet ret godt den nat, for det gjorde han næsten aldrig i den tid. Han og hustruens første barn vågnede fire-fem gange hver nat, så det var utænkeligt at sove igennem, og nu havde han glemt, hvad han skulle gøre på hjørnespark.

Læs også: Superliga-spillere sov på sofa og Airbnb: Ingen udlændinge kunne lide det

Som den tidligere EfB-angriber genfortæller historien i dag, har selv modstanderen fortabt sig i tågerne, som søvnunderskuddet forårsagede. Det, der hænger ved, er det, han indså.

- Jeg kan huske to kampe, hvor jeg kom ind, og vi havde hjørnespark, og vi havde holdt møde og det hele, men jeg kom ind i feltet og tænkte: Hvor jeg skal stå? Jeg var så fucking træt, at jeg ikke vidste, hvor min position var på hjørnespark. Jeg tænkte bare: "Åh gud, det her er for meget."

"Hold kæft, der er mange, der tager fejl" 
Historien om Gunnar Heidar Thorvaldsson er en velkendt en af slagsen. Om en udlænding, der kommer til dansk fodbold med et pænt cv og endnu pænere forventninger, men som ikke levede op til dem. Islændingen forlod Esbjerg efter to mål i 24 Superliga-kampe, men måske kunne det have været anderledes.

Thorvaldssons ophold i Danmark kørte af sporet, næsten inden det havde forladt perronen.

-  Da jeg kom til Hannover, var der en fyr, der ordnede det hele på én dag. Det var utroligt, jeg har aldrig set noget lignende før. Det var meget nemt at komme ind i det hele i Hannover. Da jeg kom til Esbjerg, forsøgte de at have alt klar, men det var det ikke. Jeg tror ikke, jeg kan bebrejde dem for det, for måske vidste de ikke, hvordan man gør den slags, siger angriberen.

Gunnar Heidar Thorvaldsson har været professionel i Sverige, Tyskland, England, Norge og Tyrkiet, og han siger, at alle andre steder havde en mand med en lignende funktion som i Hannover.

- Min første professionelle klub, Halmstad, er ikke den største klub i Sverige, men de havde også en fyr, der tog sig af alt. Alle klubber, jeg har spillet for, om det var Reading i England eller i Tyrkiet, var det sådan. De ved, at hvis de skal have det bedste ud af spillerne, er de nødt til at have styr på alting ret hurtigt. Hvis man som spiller ikke har det godt uden for banen, så gør man det ikke godt på banen.

- Det var det samme for mig i begyndelsen. Jeg havde det ikke godt i de første måneder, og jeg viste ikke, hvad jeg kan.


Gunnar Heidar Thorvaldsson fik en hård landing i Esbjerg. Foto: Getty Images

Tipsbladet.dk fortalte for nylig om de to tidligere Lyngby-spillere Mohammed Saeid og Herolind Shala, som kom til klubben i sidste sæson, men som ikke følte, de fik den fornødne hjælp af Lyngby. Som en konsekvens deraf endte deres privatliv i kaos, og det smittede af på fodboldbanen.

Siden har tipsbladet.dk talt med en række andre kilder, der alle betoner, hvor vigtigt det er at bruge ressourcer (læs: tid og penge) på at få udenlandske spillere til at falde til. Det er dog ikke alle, der mener, at danske klubber altid er lige gode til den øvelse. Som én siger:

- Det betyder så meget. Der er mange danske sportsledelser, der ikke har forståelse for det.  De planter dem bare et sted og håber, det går. Det kan godt være, de kan sige de rigtige svar, men i hverdagen står det langt nede på prioriteringslisten.

- Der er ikke mange klubber, der har råd til at tage fejl, men hold kæft, der er mange, der tager fejl. Ofte er det rent tilfældigt, når det lykkes.

Huskøb i panikangreb
Hvis man kun skyder skylden for Gunnar Heidar Thorvaldssons mislykkede ophold i Esbjerg på, at klubbens hjælp til ham og hustruen var utilstrækkelig, er træfsikkerheden nok lige så høj, som hans egen var på banen i Superligaen. Det står dog klart, at starten satte tonen for hele hans tid i Danmark.

- Da jeg ankom, sagde jeg, at vi ventede vores første barn, så alt skulle være ordnet med lejlighed og bil. Vi kiggede på et par lejligheder, de havde, men de passede ikke til det, vi gerne ville have. Så vi lånte en lejlighed, for vi ville ikke bo på hotel, fordi min kone snart skulle føde. Det var en svær situation for os, for vi var nye i et fremmed land, så jeg følte et stort pres for at ordne det for min kone og sørge for, at alt var på plads til fødslen, fortæller angriberen

- Så jeg gik på internettet, og vi fandt et hus lige uden for Esbjerg, og vi tog bare ud og købte det, fordi det var to uger før termin. Det var som et panikangreb. Da vi fik huset, fødte hun to-tre dage senere.

Det var Thorvaldsson-parrets første barn, der holdt angriberen vågen om natten, og som gjorde ham så træt, at han ikke kunne huske, hvor han skulle stå, når holdet havde hjørnespark.

Det hjalp næppe Gunnar Heidar Thorvaldsson, at han spillede på et hold, hvor det ikke fungerede. Holdets første sejr i 2008/09-sæsonen kom først i niende spillerunde, da islændingen blev den eneste målscorer mod AGF.

Thorvaldsson ville gerne have haft en pause undervejs, men det var der ikke plads til.

- Jeg ville ikke skuffe Troels Bech, for han var my guy, og desværre havde vi ikke rigtig andre angribere, der kunne komme ind, så jeg kunne få et hvil på bænken. Jeg var i et vanskeligt sted, siger han.

- Jeg skulle spille alle kampe, og jeg var virkelig træt. Intet gik vores vej. Hvis jeg skød på mål, ramte den stolpen og gik ud. I kampene tabte vi altid med ét mål eller spillede uafgjort.

Da han endelig havde fået sovet ud efter en vinterpause hjemme i Island, var træneren, der havde spillet så stor en rolle for hans skifte til Esbjerg, Troels Bech, skiftet ud med Ove Pedersen. Han foretrak montenegrinske Samel Sabanovic, og Thorvaldsson følte ikke, han fik chancen under den rutinerede træner.

Til gengæld førte Pedersen holdet til overlevelse, og et halvt år senere røg Thorvaldsson på leje i først Reading og siden Fredrikstad. I januar 2011 forlod han Esbjerg.

Primadonnaer
Da tipsbladet.dk bragte førnævnte artikel med Saeid og Shala i Lyngby, lød et par af kommentarerne, at fodboldspillere fremstod forkælede, hvis de som voksne mænd ikke selv kunne bringe bolig, bil og bank i orden. Den kritik kan Gunnar Heidar Thorvaldsson til dels godt forstå.

- Jeg kan forstå folk, der siger: Fodboldspillere er bare primadonnaer og den slags. Men hvis man skal have det bedste ud af spillerne, og fansene vil have det bedst mulige hold og de bedst mulige spillere på banen og nyde at se dem spille godt for deres hold, score mål og vinde kampe, så de kan prale af det på arbejde dagen efter, så er det bedre, at spillerne har det godt uden for banen, siger han.

Det er ifølge ham ikke et spørgsmål om, hvorvidt de kan klare sig. For det kunne han jo, og det kan de fleste andre også. Men hvis man skal mere end bare overleve, hvis man skal levere varen som professionel sportsmand i en verden med benhård konkurrence og ugentlig eksamen for øjnene af tusinder, klarer man det som udgangspunkt bedre, hvis ikke man samtidig stresser over boligkøb, job til kæresten, skole til børnene og besøg hos kommunen.

Ofte er der tale om ting, der ikke kunne være med banale for en danske. Én kilde fortæller eksempelvis om en spiller, der fik tildelt en lejlighed, men ikke kunne bruge komfuret, fordi han aldrig havde set et med en touch-funktion før, eller vaskemaskinen, fordi "kogevask" ikke ligefrem indgik i hans ordforråd.

Eller en spiller, der levede af æbler i et par måneder, fordi det var det eneste, han kunne genkende i supermarkedet.


Gunnar Heidar Thorvaldsson valgte især Esbjerg, fordi Troels Bech var træner, så da han endelig scorede, skulle det selvfølgelig fejres med chefen. Foto: Getty Images

Spillere er investeringer
Jens Hammer Sørensen, der som sportschef var med, da Hobro IK gik fra en forening til en professionel fodboldklub, har også en vis sympati med førnævnte kritik. Han har bare selv set, at virkeligheden sjældent er så simpel.

- Jeg kan godt forstå kritikken ud fra den verden, vi forstår. Selvfølgelig skal en voksen mand, der tjener godt, kunne klare sig selv. Men vi har virkelig erfaret, at det er svært at begå sig i et andet land, når man ikke er vant til for eksempel sygesikringsbevis og den slags.

- Det hænger uløseligt sammen. Man kan ikke bare placere et menneske i en lejlighed og regne med, han leverer det bedste. Det er bare svært at komme fra den anden ende af verden, siger han og givet et eksempel på, at den kulturelle kløfte også kan være på banen.

- Da vi havde Mayron George, var hans holdkammerater på et tidspunkt ved at være trætte af at se ham slå ud med armene, for det gør man jo ikke i dansk fodbold. Jeg tog en snak med ham om det, og han sagde: ”Det er for at vise, jeg går op i det, Jens. Hvis man ikke gør det i Costa Rica, viser man, at man er ligeglad.” Det er jo kulturforståelse.

Jens Hammer Sørensen gjorde sig til fortaler for idéen om det hele menneske, da Hobro rykkede op i Superligaen, og det tror han som sådan stadig på. Han lægger dog ikke skjul på, at arbejdet med at integrere spillerne i både klubben og i Danmark også tager udgangspunkt i en mere kold kalkule.

- Det skal ikke lyde, som om vi er helt vildt hellige, for i bund og grund tror vi på, at det får dem til at præstere bedre. Det er også investeringer for os, som gerne skulle gøre, at vi kan tjene penge igen. Investering, der skal plejes, siger han.

En langefinger til kritikerne
I sidste måned stoppede Gunnar Heidar Thorvaldsson karrieren i en alder af 36 år, da han scorede hattrick i sin afskedskamp for barndomsklubben IBV. Han er stolt af den måde, han genoplivede karrieren efter Esbjerg-tiden, som han kalder den værste i hans liv. Særligt det faktum, at han i løbet af halvanden sæson i IFK Norrköping scorede 26 mål, fremhæver han.

For nok var det 18 tunge måneder i Danmark, hvor han undervejs overvejede helt at stoppe med fodbolden, men intet er så skidt, er det ikke er godt for noget.

-  Jeg er virkelig glad for, at jeg viste mig frem, da jeg kom væk fra Esbjerg og kom til Norrköping. Jeg var 29-30 år, og folk havde det billede af mig fra min tid i Halmstad, at jeg var et one or two season wonder. Så at jeg kom tilbage fra Esbjerg-tiden og scorede så mange mål var virkelig fantastisk. At kunne give langefingeren til mange mennesker, siger han.

- Jeg troede på mig selv, min familie troede på mig, men der var så mange, der havde afskrevet mig. Jeg havde været virkelig stærk mentalt, for jeg havde lært af op- og nedturene, især nedturene i Esbjerg, og i dag føler jeg mig ret bulletproof. Intet kan få mig ned med nakken. For jeg har været i så mange svære situationer for mig selv og min familie, så jeg er glad for den stærke person, jeg er i dag på grund af min fodboldkarriere.

Det er bare for sent for Esbjerg at få noget ud af det.

---------------------------

Se FC København vs. Piast Gliwice i Europa League-jagt på Dplay med specialtilbud til Tipsbladets læsere. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus