• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Tipsbladet.dk

Transferkongerne: Europas største klubber jagtede kæmpetalentet

Foto: Getty Images

Superliga-klubberne håber på at få transfermillioner i kassen under coronakrisen. Men hvem er deres største salg i historien? Her sætter vi fokus på Brøndby IF.

Af Tipsbladet.dk

Hvor gode er Superliga-klubberne til at få millioner i kassen fra spillersalg? Og hvem er deres dyreste spillersalg nogensinde?

I ansvarlighedens og smitteinddæmningens navn har vi ikke fysisk været ude i landet men har i stedet tjekket gamle regnskaber for at se, hvem der var dyrest, og hvilke klubber, der er gode til at sælge spillere.

Vi begyndte den virtuelle tur i med den nordligst beliggende Superliga-klub, som er AaB, kørte gennem Jylland og snuppede de øvrige otte jyske klubber, og kommer efter et visit i Odense nu til Storkøbenhavn og Brøndby IF på færden gennem de 14 klubber i Danmarks bedste fodboldrække.

Klubbens største salg i historien

Daniel Agger
Født 12. december 1984
Midterforsvarer
Danmark
Klubkarriere: 299 kampe/21 mål
Landshold: Danmark, 75 A-landskampe/12 mål

Pris: 63 millioner kroner
Solgt som 21-årig
Solgt til Liverpool i januar 2006
Spillede for Liverpool indtil 2014, hvor han kom tilbage til Brøndby og spillede to sæsoner.

Læs også:Brøndbys stadionspeaker om Superliga-genstart: Jeg glæder mig helt vildt

Der var rift om Daniel Agger, da han skiftede til Liverpool.

Bayern München, Tottenham Hotspur, Everton og Atlético Madrid var nævnt sammen med flere andre klubber, men mest vedholdende var Liverpool, der efter en lang jagt på Brøndby-talentet og overvejelser om andre dygtige forsvarsspillere som eksempelvis Nemanja Vidic endte Liverpool med at betale 63 millioner kroner for danskeren i januar 2006.

Agger havde spillet sig ind på Michael Laudrups mandskab og lynhurtigt overbevist om såvel sit gode spil som sit endnu større potentiale, og derfor kunne Brøndby score et transferbeløb, der var helt uhørt i Superliga-sammenhæng og korrigeret for udviklingen og inflationen på transfermarkedet sagtens kan kaldes for Superligaens måske største nogensinde.

Desværre for Brøndby blev der ikke bygget videre på den position, man skabte sig med det dygtige mesterskabshold i 2005, hvor man også økonomisk var cirka jævnbyrdig med FC København.
Efter ansættelsen af René Meulensteen i 2006 bevægede Brøndby sig langt væk fra det, der netop havde skabt succes på både banen og transfermarkedet, og det er man faktisk først så småt ved at tage hul på at ændre nu, hvor andre klubber har overhalet Brøndby som sælgende klub.

Daniel Agger fik som bekendt en flot karriere i Liverpool og på landsholdet, hvor kun skader var i vejen for at etablere som en af verdens allerbedste forsvarsspillere i sin generation, og han sluttede karrieren med to år i Brøndby fra 2014 til 2016.

De øvrige storsalg
Ebbe Sand

39 millioner til Schalke 04 i 1999
Sand-link: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/dansk/ebbe-sand-jeg-ville-ikke-goere-nog...

Johan Elmander
37,5 millioner til Toulouse i 2006
Elmander-link: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/broendby-legenden-elmander-hyl...

Thomas Kahlenberg
37,5 millioner til Auxerre i 2005
Kahlenberg-link: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/generelle/kahlenberg-vil-blive-i-auxerre

Christian Nørgaard
26 millioner til Fiorentina i 2018

Læs også:Borgmester om mesterskabsfejring: Vi venter lige og ser

Brøndby som sælger
Brøndby IF har haft et væld af dygtige spillere, siden man brød igennem og satte tonen i dansk klubfodbold i 80'erne.

Men de flotte tal snyder en smule, for det er faktisk ikke så imponerende, hvad der er solgt for, siden mesterskabsholdet blev solgt profil for profil fra 2005 og de næste par år.
Klubben hører stadig til i den bedre halvdel af Superligaen målt på spillersalg, men der er faktisk et pænt stykke op til de beløb, FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland får for deres bedste spillere i disse år, for ikke at sige meget langt.

Christian Nørgaard blev det største salg i Brøndby i 2018 siden afskeden med Johan Elmander seks år tidligere, da Fiorentina betalte omtrent 26 millioner kroner for ham, cirka 3,5 millioner euro.

Det er helt tydeligt, Carsten V. Jensen gerne vil kunne gange det beløb med både to og tre inden for få år, men der skal både toppræstationer og endnu flere unge, salgbare danskere og udlændinge til, før man når derop, for det er benhårdt arbejde at blive en klub, der får mange penge for spillern, da især nu hvor coronavirussen lægger en alvorlig dæmper på markedet i de næste par transfervinduer.

Læs også:Esbjerg-direktør: Spillerne skal ikke tænke på lønnedgang

Læs også:Transferkongerne: Frygtløs enmandshær væltede rekorden

Læs også:Transferkongerne: Hovedstødsmonster gav russiske millioner i kassen

Superliga

Mere Superliga

Fokus