Zorniger ser frem til sjov og levende kamp mod FC Nordsjælland
Foto: Getty Images
Superliga

Zorniger ser frem til sjov og levende kamp mod FC Nordsjælland

Publikum kan se frem til masser af underholdning, hvis Brøndby-træner Zorniger får ret i sin spådom om kampen mellem sit mandskab og FC Nordsjællands.

Der er lagt op til et topopgør i Superligaen, når indehaverne af førstepladsen Brøndby tager imod FC Nordsjælland, der i øjeblikket er på tredjepladsen i landets bedste række. Her er det ifølge BIF-cheftræner Alexander Zorniger lagt op til, at man kommer til at få en særdeles underholdende kamp.

Det siger den tyske træner i et interview på Brøndbys officielle hjemmeside.

- I denne sæson har vi oplevet, at mange hold har tilpasset deres spillestil til vores måde at spille på, men det gør FC Nordsjælland ikke. De har en offensiv filosofi, og den holder de sig til, så det skal nok blive en sjov og levende kamp. Selvfølgelig vil der være små taktiske finesser, hvor FC Nordsjælland justerer deres spil i forhold til vores måde at spille på, men grundlæggende ændrer de ikke deres måde at angribe kampen på, forklarer Zorniger.

I de foregående kampe mellem FCN og Brøndby har nordsjællænderne sat Brøndby-holdet under pres, og det husker Zorniger godt.

- Vi kender FC Nordsjællands styrker og svagheder, ligesom FC Nordsjælland også kender os rigtig godt, så det bliver en spændende kamp. Jeg har stor respekt for deres måde at arbejde målrettet på. De har en klar filosofi for, hvordan de ønsker at spille, ligesom vi har. I sidste sæson tabte vi faktisk begge opgør mod dem her på Brøndby Stadion, og i det første opgør i denne sæson viste de endnu engang, at de er virkelig stærke i deres omstillingsspil, så vi skal ikke give dem plads bag vores bagkæde, lyder det fra Brøndby-træneren.

Kampen mellem Brøndby og FC Nordsjælland spilles på Brøndby Stadion klokken 18 søndag aften.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.