Video : Tipsbladet
VM

Avis: Marokko kan snuppe VM i 2026 for næsen af USA

USA ønsker at få fodbold-VM til landet, men amerikanerne kan meget vel blive snydt for en slutrunde igen.

I 2010 fik Qatar overraskende tildelt VM-værtskabet i 2022, hvor de slog USA på målstregen. Nu forsøger amerikanerne igen at få VM til landet, men igen risikerer de at blive overhalet til allersidst.

FIFA beslutter om tre måneder, hvem der skal afholde VM-slutrunden i 2026, og her ser det ud til, at USA, som er gået sammen med Mexico og Canada om et samlet bud, og Marokko skal kæmpe om værtskabet.

Ifølge Ekstra Bladet vil alle lande i Afrika støtte Marokko, og også i Asien vil opbakningen til det afrikanske land være stort, mens også Rusland – samt flere af landets støtter – forventes at bakke op om Marokko.

Siden 2010 er reglerne om afstemning lavet om, og nu har alle 211 FIFA-lande en stemme, hvorimod det tidligere blot var de 24 personer i FIFA’s eksekutivkomité, som havde en stemme.

VM i 2026 vil indeholde hele 48 nationer, og det bliver den første slutrunde med så mange deltagende lande.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.