Video : Tipsbladet
VM

Jannik Vestergaard: Jeg har bygget meget på i denne sæson

Den danske midterforsvarer Jannik Vestergaard bejler til en plads på det danske VM-landshold med en stor sæson i tyske Gladbach.

Med de første danske testkampe lige om hjørnet frem mod VM er der lagt op til hård kamp om de 23 pladser på flyet til Rusland til sommer. Søndag blev den danske bruttotrup reduceret fra 35 spillere til 27, og Jannik Vestergaard er en af de spillere, som stadig er med.

Han har haft en forrygende sæson i den tyske Bundesliga, hvor han kom med på den store, tyske avis Bilds udgave af årets hold for sine præstationer for Gladbach.

I et interview med BT fortæller midterforsvareren nu, hvordan han ser på sin egen udvikling.

- Jeg synes, at jeg lærer hele tiden og bliver bedre. Hvis jeg tænker tilbage på den spiller, jeg var for bare to år siden, så synes jeg, at jeg har taget store skridt. Jeg synes, at jeg har rykket mig og bygget på i løbet af den her sæson. Og jeg ved, at jeg vil have noget at bidrage med, og jeg vil give den 110 procent, hvis jeg kom på banen for Danmark, siger Vestergaard og fortsætter:

- Det er svært at sidde og rose sig selv og blive specifik, men jeg synes, jeg har flyttet mig. Og jeg tror på, at jeg vil kunne være klar til at hjælpe holdet, lyder det fra den 199 centimeter høje Bundesliga-spiller.

Senest 4. juni bliver den endelig trup udtaget, og to dage før skal Danmark møde Sverige i Stockholm i den første test før VM.

Udover Vestergaard, så har den nuværende danske trup Simon Kjær, Andreas Bjelland, Mathias 'Zanka' Jørgensen og Andreas Christensen som midterforsvarere.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.