• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Landstræner Morten Olsen stiller krav til offensivspillere som Andreas Cornelius, Nicklas Helenius og Nicolai Jørgensen i USA.

Af Torsten Kjems Hansen

En lyskenskade holder Nicklas Bendtner ude i de kommende måneder, hvilket formentlig betyder, at det danske A-landshold må klare sig uden i de to vigtige VM-kvalifikationskampe i slutningen af marts, hvor en udekamp mod Tjekkiet og en hjemmekamp mod Bulgarien venter.

Nicklas Bendtners klubtræner i Juventus, Antonio Conte, slog tidligere på måneden fast, at han ikke regner med at se danskeren i aktion i resten af sæsonen.

Helt så pessimistisk er landstræner Morten Olsen dog ikke.

- Nicklas Bendtner arbejder knaldhårdt på at blive klar, og han tænker ikke sig selv som Arsenal-spiller, han tænker på at komme tilbage for Juventus, på at blive klar til de sidste kampe i sæsonen. Tidshorisonten hedder et sted mellem midt i marts og 1. april, siger Morten Olsen til tipsbladet.dk.

Landstræneren tog mandag ligalandsholdet til Arizona i USA, hvor træning og kampe venter i de kommende dage. Med i truppen er offensive kræfter som AaB's Nicklas Helenius og de to FCK-kometer, Andreas Cornelius og Nicolai Jørgensen - spillere som netop kan komme på tale, når landstræneren i marts formentlig skal pege på afløseren for Nicklas Bendtner til VM-kvalifikationskampene.

- Når vi ser pessimistisk og realistisk på situationen, er Nicklas Bendtner ikke med i de kampe. På Ligalandsholdsturen har vi flere spillere med, der har haft A-landsholdsdebut, og de spillere kender måden, vi spiller fodbold på, og har taget de første skridt. Nu skal de tage de næste skridt og arbejde med nogle flere detaljer. Der er et par angrebspositioner, hvor der skal findes folk, lyder det fra landstræneren, der lørdags sender et hold på banen mod Mexico og om en uge får Canada som modstander.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020