Russerne fik uafgjort mod Tyrkiet i sidste VM-test
Foto: Getty Images
VM

Russerne fik uafgjort mod Tyrkiet i sidste VM-test

Rusland har ikke vundet i deres syv seneste kampe, da det heller ikke blev til en sejr over Tyrkiet i VM-værternes sidste kamp inden slutrunden.

VM nærmer sig, og lidt efter lidt har de 32 lande spillet deres sidste testkamp forud for VM. En af dem er VM-værterne fra Rusland, der tirsdag aften spillede mod Tyrkiet i et opgør, der endte 1-1 mellem de to lande.

Tyrkiet er ikke selv med til VM, men de havde bestemt ikke tænkt sig at lade russerne køre dem helt over. Tværtimod var de meget godt med, og kunne også sagtens have taget sejren.

Det var dog Rusland, der kom foran med 1-0 efter 35 minutter, da russerne erobrede bolden meget højt oppe på tyrkernes banehalvdel. Derefter kunne Dzagoev spille Samedov fri feltet, hvorefter sidstnævnte vippede bolden over Tyrkiets målmand, Kirintili. Her var der tale om russernes eneste skud indenfor målrammen i første halvleg.

I anden halvleg kom Tyrkiet tilbage på måltavlen, da Kirintili sparkede bolden langt frem til Yunus Malli, der tog et par træk frem i banen og udplacerede Akinfeev i det russiske mål.

Dermed endte det med 1-1 mellem de to lande. For en uge siden tabte Rusland med 0-1 til Østrig, og dermed påbegynder de VM uden sejre i bagagen i de syv seneste kampe. Man skal helt tilbage til oktober for at finde den seneste sejr til Rusland, da de slog Sydkorea med 4-2.

Til VM er Rusland i en svær gruppe med Egypten, Uruguay og Saudi Arabien.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.