Varane indlagt med dehydrering
Illustration
VM

Varane indlagt med dehydrering

Raphäel Varane måtte efter kampen mod Nigeria tilbringe natten på hospitalet på grund af dehydrering. Han forventes dog at være fuldstændig klar til kvartfinalen mod Tyskland på fredag.

Flere af kampene i Brasilien bliver spillet under meget høje temperaturer, og de skrappe forhold gik så hårdt ud over Raphäel Varane, at han måtte en tur forbi det lokale hospital efter overstået fodboldkamp.

Efter kampen mod Nigeria mandag aften dansk tid blev den unge franske forsvarsspiller nemlig indlagt på et hospital i Brasilia på grund af dehydrering. Det skriver Sport. Han forventes dog at være helt klar igen, når Frankrig fredag møder Tyskland i kvartfinalen ved VM-slutrunden.

Varana spillede alle 90 minutter i Frankrigs 2-0-sejr over Nigeria. Han har spillet i alle Frankrigs kampe hidtil ved VM.