Video : Tipsbladet
VM

VM-billetter sættes til salg i morgen - men ikke til Danmarks kampe

FIFA sætter torsdag en spanfuld VM-billetter til salg, men dem specifikt rettet mod Danmarks kampe, kommer først om nogle uger.

Hvis man vil se en kamp til VM til sommer, skal man have mindst 665 kroner op ad lommen. Det er nemlig prisen på de billigste billetter til slutrunden, i hvert fald af dem, som FIFA i morgen sætter til salg.

FIFA skriver på sin hjemmeside, at der torsdag klokken 12 Moskva-tid (klokken 10 i Danmark) bliver sat gang i en ny runde af billetsalg. Der er allerede blevet solgt over 600.000 af slagsen i en salgsrunde for en måned siden.

Man kan dog ikke sikre sig plads til en af Danmarks tre gruppekampe med de billetter, som det internationale fodboldforbund sætter til salg i morgen, da det er et mere generelt salg.

Tipsbladet.dk har talt med DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, som fortæller, at unionen her kun 13 timer efter sejren over Irland slet ikke har taget hul på det praktiske angående billetter endnu. Det ligger formentlig først helt fast, efter der har fundet lodtrækning sted (1. december), og DBU ved, hvem Danmark skal møde, og hvor de skal spille.

Allerede nu kan FIFA dog mærke, at interessen for at få billet til sommerens slutrunde er stor, og at forbundet modtog 3,5 millioner billetansøgninger bare i den første salgsrunde. 

- Vi er blevet overvældet af den positive reaktion fra både russiske og internationale fans hidtil, siger FIFA's billetansvarlige, Falk Eller, til forbundets hjemmeside.

- Vi vil gerne understrege, at det eneste officielle, legitime og samtidig brugervenlige sted at købe billetter er fifa.com/tickets. Fans, som køber deres billetter fra andre kilder, udsætter sig selv for betydelig fare for at misse VM, og det ønsker vi selvfølgelig ikke.

Her kan du se en oversigt over, hvad de billetter, der bliver sat til salg i morgen, koster


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.