Video : Tipsbladet
VM

Yussuf Poulsen: Logisk at Eriksen scorer flere mål end mig

Lørdagens matchvinder, Yussuf Poulsen, mener ikke, at det er hans primære opgave at score mål.

I lørdags stjal Yussuf Poulsen opmærksomheden, da han sørgede for det drønvigtige mål til 0-1 mod Peru.

Offensivspilleren scorede da også i Danmarks sidste VM-test mod Mexico, men de danske fans kan ikke forvente, at Leipzig-spilleren bliver Danmarks helt store målsluger ved slutrunden.

Det er ikke en logisk konklusion at drage, bemærker Yussuf Poulsen.

- Der er mange, der mener, at mål hører med til jobbeskrivelsen for en angriber. Men jeg tror, at Christian Eriksen lå længere fremme på banen, end jeg gjorde mod Peru. Så han spiller mere angriber end mig. Så det vil også være logisk, at han scorer flere mål end mig, siger lørdagens helt til Ritzau.

I interviewet understreger han, at selvtilliden er helt i top, og byder muligheden sig igen, så er han da også klar til at sende bolden i netmaskerne.

Danmark spiller sin næste VM-kamp på torsdag mod Australien.