Dagens Spilforslag: Her ligger værdien på Stamford Bridge
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Her ligger værdien på Stamford Bridge

Chelsea har haft overtaget i den seneste tids kampe mod Manchester United, der har skadesproblemer på midtbanen.

Lørdag kl. 13.30
Chelsea - Manchester United
Under 2,5 mål
2,10 @ Betfair

Lørdagens tidlige topkamp behøver næppe nogen nærmere introduktion, så jeg springer direkte til argumenterne for, at der er værdi i at spille på, kampen går under linjen på 2,5 mål.

Det er nemlig sket i fem af de sidste seks kamp mellem holdene på Stamford Bridge og otte af ti kampe uanset spillested og turnering.

Ser vi på den seneste sæson alene spillede Chelsea fire af fem hjemmekampe mod de andre hold fra Big Six under linjen på 2,5 mål i sidste sæson, mens det samme gjaldt for tre af fem udekampe for Manchester United, der kun gik over linjen i de to sejre mod Arsenal og Manchester City.

Læs også: Spilforslag til Premier League

Chelsea har ganske vist fået ny manager i Maurizio Sarri, men gransker vi hans kampe imod de andre tophold som Napoli-træner gik også halvdelen af de kampe under 2,5 mål, hvilket ikke indikerer en tilgang til topkampe med hovedløst angrebsspil som overordnet strategi.

Chelsea har da også holdt målet rent i tre af de sidste fem Premier League-kampe under Sarri samt i de sidste fire hjemmekampe mod netop Manchester United, så summen af ovenstående bliver, at odds 2,10 ligner en flot betaling for en forholdsvis målfattig topkamp.