Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Superligaen: N'Doye er tilbage

Og senegaleseren har en skræmmende scoringsstatistik imod SønderjyskE.

Søndag kl. 16.00
AaB - FC Midtjylland
2
2,21 @ NordicBet

AaB kronede en tumultarisk uge ved at vende et truende 0-1-nederlag i Haderslev til en 3-1-sejr takket være sene mål at unge Mikkel Kaufmann og indskiftede Kasper Kusk. Nordjyderne har dermed vundet tre Superliga-kampe i træk uden at imponere spillemæssigt, mens onsdagens pokalkamp mod HB Køge som bekendt blev aflyst efter et småbizart forløb.

Søndag står man over for en særdeles svær modstander, når FC Midtjylland gæster Aalborg. Det har Ulvene gjort med stor glæde de sidste sæsoner, hvor man blot har tabt ét at syv besøg i den nordjyske hovedstad, mens totalen for de sidste 14 indbyrdes opgør hedder 9-4-1 i favør af FC Midtjylland.

FC Midtjylland sprudler måske heller ikke i alle kampe for tiden, men holdet viste både god moral og stor bredde i truppen fredag, hvor man vendte 0-1 ude mod EfB til en sejr på 2-1. FC Midtjylland har dermed også vundet tre kampe i træk, mens man har fordel af ikke at have brugt midtugen på at køre tværs over landet til en aflyst pokalkamp.

FC Midtjylland har givet henholdsvis odds 1,71 og 2,02 til at vinde ved de sidste to besøg i Aalborg, og når man tænker på, at AaB både har haft det hårdeste program og samtidig har flere stamspillere skadet eller ude af kampform, så virker det aktuelle odds på 2-tallet som en fin betaling på favoritsejren i Aalborg søndag eftermiddag.

Søndag kl. 18.00
FC København - SønderjyskE
Dame N’Doye scorer
2,30 @ Danske Spil

Dame N’Doye scorede mandag to mål imod AGF og indtager dermed en delt fjerdeplads på Superligaens topscorerliste, selv om skader holder antallet af spillede kampe nede på fem. Den 34-årige angriber har ikke desto mindre scoret knap en fjerdedel af alle FC Københavns mål, mens han tegner sig for 15 procent af holdets afslutninger i denne sæson. Det bør bekymre Glen Riddersholm fra SønderjyskE, som ikke har nemlig ikke holdt målet rent i de sidste fem kampe, mens man historisk set blot har vundet én af 40 ligakampe mod FC København.

Det skyldes ikke mindst Dame N’Doye, som scorede 9 mål i 10 kampe mod SønderjyskE før skiftet til Lokomotiv Moskva. Og N’Doyes mange år i udlandet har ikke på det område forvandlet senegaleseren, som har scoret i to af de tre hidtidige opgør mod SønderjyskE siden hans tilbagevenden til hovedstadsklubben sidste sommer.

FC København er under pres for at vinde, så selv om Dame N’Doye kun har trænet knap to uger efter 10 ugers knæskade, tør Ståle Solbakken næppe se bort fra ham i søndagens hjemmekamp. Dame N’Doye topper trods alt listen som mest effektive spiller i Superligaen med 1,2 mål per 90 spillede minutter.

Jeg satser derfor på, at senegaleseren får dusinet fuldt i sin 14. kamp imod et SønderjyskE-hold, som onsdag tankede selvtillid ved at slå Brøndby i pokalturneringen efter sidste weekends skuffende nederlag til AaB.