C/N: Mesternes mester i Europa, men hvad nu?
Generelle

C/N: Mesternes mester i Europa, men hvad nu?

Barcelona og Luis Enrique er lige pludselig endt med en fantastisk treble, men var det egentlig planen og hvad nu?

I en perfekt verden, så havde Juventus og Gianluigi Buffon løftet pokalen med de store ører i går. Champions League-trofæet er det eneste, der mangler i den store målmands pokalskab, og det var formentlig sidste chance for at vinde den. Selvom der er så mange positive ting ved Massimiliano Allegris hold, så ligner det et hold, der indenfor relativt kort tid kan være spredt for alle vinde. Paul Pogba, Arturo Vidal, Alvaro Morata er alle på blokken i andre og større klubber. Især Pogba kan blive et aktiv i den forkommende præsidentkamp i Barcelona. Og den præsidentkamp er meget interessant. For hvilke spillere kan man lokke medlemmerne med i en præsidentkamp? Man har i forvejen tre af verdens mest spetakulære offentsive spillere i form af Lionel Messi (Med ny, grim, tatovering), Luis Suarez og 100% Jesus Neymar. En verdensklassespiller mere af til en af de forreste tre pladser kan synes utopisk, især fordi Lionel Messi har vist, at han minimum har en Barcelona-sæson i sig. Men man skal ikke udelukke, at der kan ske et gigantisk big bang på et tidspunkt. 

Men hvad med Luis Enrique? Hvad er der tilbage for ham, andet end flere skærmysler? Nu har han vundet alle trofæer, og det kan kun sportsligt gå ned af bakke. Hans allierede Andoni Zubizaretta og Carles Puyol har forladt klubben. Og han bliver næppe Josep Maria Bartomeus poster boy. Enrique er pludselig i en situation, hvor han kan vælge og vrage mellem sine klubber, og han ville være løsningen på den hovedpine, der er i Al-Manchester, hvor man utålmodigt venter på Pep Guardiola, men tør de at stole på Peps luner? 

En anden potentiel tikkende bombe, der kan blive kastet ind i præsidentkampen er selve værdikampen i klubben. Klubbens meget tætte bånd til Qatar er en torn i øjet på mange vælgere, og for første gang så var det et meget kraftigt aftryk af udlandske spillere eller dyrtkøbte spillere, der sikrede CL-trofæet til klubben. Ikke La Masia-produkter. En spiller som Pedro virker færdig og nu har man hentet Aleix Vidal i Sevilla, det må være en torn i øjet på Gerard Deulofeu. Ivan Rakitic har været lidt af et scoop for klubben, men eksilspilleren Thiago Alcantara og brormand Rafinha vil stadigvæk hævde, at de var den næste i arvefølgen for Xavi og Andres Iniesta. I alle andre klubber ville den her slags være ligemeget, men lige i Barcelona kan det godt være et diskussionsemne. Se bare hvor meget energi man brugte på at hente Cesc Fabregas hjem i sin tid. 

Heldigvis for Barcelona, så har Real Madrid jo valgt Rafa Benitez som træner, og han er i det små begyndt hans eget ommøblering af holdet. Og det er ikke til det gode - for Madrid. Det efterlader Barcelona i en situation, hvor de kun kan være deres egen værste fjende ligesom, at Florentino Perez ligner har gjort sig selv en kæmpe bjørnetjeneste. Så det bliver interessant at se, hvem katalanerne vælger ind. Det er deres vigtigste transfer i år.