C/N: VM-Preview Gruppe G - Portugal

Portugal. 7.7 på Conte-skalaen:

Den eneste nyhed er, at der ikke er sket noget som helst – bortset fra Eusébios bortgang. Portugals startopstilling er formentlig slutrundens mest forudsigelige og i lighed med EM 2012 har den arbejdsomme, saglige og karismaforladte træner, Paulo Bento, igen været nødsaget til at udtage spillere, der absolut intet har at gøre ved slutrunder. På den sædvanlige dvaske og uoplagte måde slæbte Portugal sig gennem en pærenem kvalifikationsgruppe, hvor pinlige pointtab på hjemmebane mod Israel og Nordirland betød, at man skulle gennem et festfyrværkeri af en play-off mod Sverige for at sikre en slutrundebillet, og dette forløb opsummerer meget godt portugisernes mentalitet. De yder kun, når lokummet for alvor brænder, og det er kernedyden for et godt slutrundehold. 

Bento fastholder med en Morten Olsensk stædighed sin ikoniske 4-3-3, der i bedste fald var forfriskende ved forrige VM. Rui Patricio fra Sporting Lissabon er den foretrukne i en målmandstrio, hvor ingen udskiller sig nævneværdigt. På backerne huserer to kontraster i form af Real Madrids seneste nyerhvervelse fra Jorge Mendez’ mafiøse GestiFute-foretagende, Fabio Coentrao, der absolut ikke afstår fra kontrastød og overlap på venstrekanten, mens hestetackleren, Jaoa Pereira, der er etableret stamspiller i Juan Antonio Pizzis Valencia, føler sig mere tryg på egen banehalvdel, og han har efterhånden udryddet den værste længsel efter Mr. Unibrow Jose Bosingwa, der så vidt vi ved fortsat ikke har begravet stridsøksen med Bento. 

I midten danner dampbarnet, Pepe, og Bruno Alves et rutineret og stærkt integreret makkerpar. Førstnævnte har skruet ned for narrestregerne, og kommer til at spille en særdeles vital rolle i Portugals avancementsbestræbelser.  Sidstnævnte tilbringer nu sin hverdag i det østligst beliggende istanbulske profilafviklingscenter i selskab med prominente udbrændtheder som landsmanden, Raul Meireles, Dirk Kuyt og Mallorca-floppet Pierre Webó. 

Holdets suverænt mest interessante indslag er den defensive midtbanefordeler, William Carvalho, der trods sine blot 22 år spiller med en ukuelig autoritet. Han holder med garanti Dynamo Kievs Justin Bieber-frisure, Miguel Veloso, fra startopstillingen, og der er vel grænser for, hvor længe Sporting Lissabon kan holde på sit stjernefrø, der i lighed med mindst 85 andre defensive midtbanespillere er rygtet til Manchester United for nyligt. Lidt længere fremme i midtbanetrekanten ligger førnævnte Meireles, der sandsynligvis kommer til at spille hele slutrunden uden at gøre sig væsentligt bemærket for andet end sine falmende reptiltatoveringer. Skråt foran sig har han Monacos fattigmands-Xavi, Joao Moutinho, der til trods for en prisværdig indsats i Polen og Ukraine aldrig bliver den kreative 10’er, som portugiserne desperat har sukket efter siden Decos sortie. Silvestre Varela, der fuckede Simon Poulsens søvnmønster op, og folkevognsklubbens Vieirinha er fartglade alternativer på kanterne. 

Portugals angreb er efterhånden en tragisk parodi på sig selv. Ricardo Sa Pinto, Jorge Cadete, Domingos Paciência og Nuno Gomes har blandt mange andre besudlet denne stolte fodboldsnations omdømme med den sent modne Pauleta som enlig undtagelse. Helder Postiga og Hugo Almeida udgør landets strikermateriale anno 2014, og begge er trods rigelig erfaring ufarlige som vådt toiletpapir, mens Bragas Adebayor-agtige Éder fortsat har sit første landsholdsmål til gode. Hvem af de tre, der får mest spilletid, er håbløst ligegyldigt, ligesom Nani, hvis tidligere yoyo-præstationer nu er afløst af stabil elendighed. Derfor står hele Portugals offensiv og falder med, om den sygeligt selvoptagede Ballon Bore-vinder, Christiano Ronaldo, bliver sin opdigtede lårskade kvit, og hvorvidt han formår at prioritere holdets tarv fremfor sine egne dagsordener og statistikker. I så fald har Portugal en rimelig chance for at kapre gruppens andenplads for derefter at blive slået ud af Belgien i 1/8-finalen.

Holdets Nestor: William Carvalho. 4.6 på Nestor-skalaen.

Hvis han fortsætter sin udvikling med samme kometfart, er han allerede bedre end Paulo Sousa ved årets udgang.

Holdets Conte: Pepe. 9.2 på Conte-skalaen. 

Vi vil gerne lige benytte lejligheden til at aflive en udbredt vildfarelse vedrørende Pepe. Han er ikke og har aldrig været badboy eller en hård hund, som medierne har udskreget ham til. Han er derimod en manipulerende fej og hyklerisk kujon, der provokerer og polemiserer for så at stikke halen mellem benene, når der er øretæver i luften. Lidt ligesom den irriterende og omsorgssvigtede møgunge, der gik to klassetrin under dig i folkeskolen. Selvom han nu evner selvbeherskelse og besindelse mere end nogensinde før, er de latente hjerneblødninger fortsat et yderst alarmerende faremoment. Der går vedholdende rygter om, at kolossen fra Levante, Sergio Ballesteros, i november 2012 efter et 1-2 nederlag til Real Madrid tæskede Pepe eftertrykkeligt i katakomberne under Estadi Ciutat de València. Det er næsten for rørende til at være løgn.